_Min lede veninde

9. januar 2014

Jeg har en veninde, som inviterer sig selv på besøg engang imellem. Hun kommer selvom jeg egentlig ikke lige har overskud til at hænge ud og hun bliver også altid hængende længere end godt er, og jeg kan sjældent finde ud af at smide hende ud. Hun spørger aldrig rigtigt ind til mig, men alligevel snakker hun kun om mig. Altså om sine antagelser om mig. Hun begynder bare at plapre derud af, ganske uopfordret, med ting som “har du egentlig overvejet, at hvis du skal have 3-4 børn, så er det der med at tage sig af et spædbarn jo nærmest en livsstil!” Eller “selvom du selv synes, at du er en god mor, så er der jo ingen garantier her i livet, vel! Jeg mener, Noah kan jo faktisk godt gå hen og blive mærkelig alligevel, ikke!” Eller “hvordan var det egentlig at du fik bildt dig selv ind, at det måske var nok BARE at være nogens mor!?
Hvis min lede veninde fandtes i virkeligheden, er jeg ret sikker på, at jeg havde klikket på unfriend for længe siden og helt holdt op med at tage telefonen når hun ringer. Desværre bor hun indeni mig.

Invitation: har du en led veninde og hvad plejer hun at snakke løs om?

2