_Tanker fra Moderskabet #186

Kære Univers, så er jeg her igen. Sidst vi snakkede sammen, havde jeg kun gode ting at sige, men idag er jeg altså lidt gnaven. Det er gået op for mig, at de der kæmpe store metal-dimser, der er ved at blive monteret ovenpå genboens bygning, må være på vej til at blive nogle ekstra etager. Det er jeg altså ikke så glad for. Forstår du, jeg er oppe en hel del om natten for tiden. Og når jeg sidder der og ammer, så sætter jeg altså pris på den smule stjernehimmel der nu engang er at finde her i Brooklyn. Jeg ved godt, at mange ting er gået rigtigt godt på det seneste og hvis vi absolut skal tale om de ting der virkelig betyder noget, så er jeg nok i bund og grund bare glad for, at vi alle tre er sunde og raske og glade det meste af tiden, men jeg ville alligevel lige stikke hovedet ind og spørge om ikke du kan sørge for, at det byggeri går i stå de næste… 10-15 år? Ja, for lige nu føles det som om, at det er en ret sandsynlig tidshorisont når det kommer til at få en hel nattesøvn igen. OKTHXBYE!

1

_Dagens Sidespor #143

Jeg havde sorteret vasketøjet i forskellige bunker på gulvet og barnet havde en fest med at møffe sig fra bunke til bunke og smage på først en hagesmæk med indtørret grød og dernæst en sur sok. Jeg stoppede ham, da han nåede til et par underbukser.

2

_Tanker fra Moderskabet #185

Vi skal til bryllup i weekenden. 3-4 timers bilkørsel fra hvor vi bor. Bortset fra nogle få taxiture da han var spæd, har vi aldrig været ude og køre i bil med Noah. Jeg er bare vildt nervøs for turen. Og hvordan man får en baby til at passe ind i et bryllupsprogram, der strækker sig over to dage. Indtil videre har jeg mental-forberedt mig ved at hyle og/eller skælde ud på Mathias, hver gang jeg kom i tanker om det. Og så har jeg indkøbt snacks til turen.

2

_Dagens Sidespor #142

Der var gylp eller grød på næsten alt mit tøj og ikke flere rene underdele. Kun toppe. Lige bortset fra nogle nydelige nederdele og de der jeans, som jeg nærmest ikke har gået i fordi… Jeg går jo ikke med jeans. Ikke behagelige, vel?! Men med gylfalaarm på, blev det jeans frem for nederdele og så var det, at jeg blev bekræftet i hvorfor fa’en jeg ikke får dem brugt. De var jo så stramme, at det var lige så svært for mig at snøre mine egne sko, som dengang jeg var højgravid!

2

_Tanker fra Moderskabet #183

Nogle dage synes jeg selv, at jeg kører med klatten. Jeg føler mig rummelig og glad og tålmodig. Og så… På et splitsekund kan jeg pludselig se mig selv udefra (endda på de selv samme dage) og det eneste jeg kan se er en snotforvirret pylremor med nervøse trækninger ved øjet og skingre smil. Øv.

1

_Dagens Sidespor #141

Jeg gik og overvejede at få købt noget mere babytøj i de næste størrelser og gik i samme omgang igang med at sortere i det, der var blevet for småt. Og fandt en anseelig bunke bodyer som var røget bagerst i skabet. Fordi de ikke lige var min smag. Og gavegiveren bor langt væk, så jeg havde ikke haft travlt med at tage dem i brug. Og nu er også de næsten for små. Førsteverdensproblem. Yes. Giv mig så det rap over nallerne.

1

_Tanker fra Moderskabet #182

Jeg har altid haft let til tårer, især hvis der var en anledning. Hold kaje, hvor har jeg tudet mange gange til Greys Anatomy! Eller royale bryllupper. Da jeg var gravid blev jeg nødt til at gå fra NYC Pride fordi jeg blev helt rørt over al den rummelighed og stolthed der var samlet på ét sted. I weekenden hørte jeg et smukt stykke musik og kiggede på mine to drenge og græd igen. Det er sådan en kliché at græde af lykke, men åh, hvor gør det godt!

2

_12 sekunder

Den der gravide mave… Det føles helt naturligt, at den er væk nu. Også selvom jeg nærmest ikke kunne forestille mig, at den skulle forsvinde, da jeg stadig havde den. På den måde var begrænsningerne meget nærværende dengang. Jeg kan stadig huske engang, hvor jeg var på vej til at krydse en fodgængerovergang og jeg kunne se et skilt, hvor der stod at der var 12 sekunder til at det blev rødt. “Det når jeg ikke!“, tænkte jeg og blev stående. Omvendt havde jeg en periode, hvor jeg konstant gik ind i ting med maven først, fordi jeg simpelthen ikke havde fattet at den var blevet så stor.

Invitation: Hvilke begrænsninger oplevede du som gravid og hvis du har været gravid flere gange, var der så forskel på hvad du orkede de forskellige gange?

1

_Tanker fra Moderskabet #178

Jeg har haft en regel for mig selv i et stykke tid; Jeg SKAL redde seng hver dag. Når nu det ikke altid lykkes mig at komme i bad, så kan jeg i det mindste gøre det. En lille ting, der indikerer, at nu er dagen begyndt. Men nu er barnet begyndt at ville tumle rundt hele tiden. Så jeg bygger en mur af dyner i sengen og han kan blive ved og ved i overraskende lang tid. Nogen gange er det næsten som om, at han ikke selv bestemmer hvad han gør, det er bare hans krop, som vil fremad og er på vej op på bagbenene med hænderne på madrassen det ene øjeblik og ruller fra side til side det næste. Så nu er mit ritual afskaffet og jeg bruger ret meget tid i den forbandede seng og det er ved at blive en smule ensformigt skiftevis at kigge på barnet og sikre at han ikke falder ud af sengen og spionere på genboen. Tips modtages gerne til måder hvornpå vi kan have tumletid andetsteds. Skal jeg anskaffe en hoppeborg til stuen?

2