_Tanker fra Moderskabet #223

24. marts 2014

For tiden tager det, I kid you not, 2-3 timer at putte barnet. Vi tumler, spiser, prutter, laver søde lyde med munden og så forfra indtil han falder i søvn i mine arme. Da jeg sad og ammede igenigen igår aftes, tænkte jeg, at sådan en lang putte-seance er sådan noget, der sikkert er meningen, at man skal holde for sig selv. Det er mere cool, hvis man kan negle den del af dagen på kort tid og have en masse kvali-voksen-tid bagefter. Sagen var bare den, at jeg virkelig ikke kunne mønstre nogen særlig form for irritation over det. Bevares, jeg var træt. Men udover det havde jeg en ret klar følelse af, at jeg var lige præcis hvor jeg skulle være. Så det sagde jeg til ham: “Jeg har al den tid i verden til dig, min skat. Jeg skal ikke nå noget!” Tænk, fem minutter efter, at jeg havde sagt det faldt han i søvn.

5