_Dagens Sidespor #201

Kom lige i tanker om, at jeg engang havde en lille pudder liggende i tasken for lige at kunne friske op et par gange om dagen. Jeg tror vi med sikkerhed kan konkludere, at den ikke er en del af mit mommy-grej. Jeg tog den op igår og lagde den i skabet på badeværelset for: “Ih, den ligger jo bare der og fylder i min taske hele tiden!” Jeg kunne tilsyneladende ikke rigtigt komme på hvorfor jeg havde lagt den i tasken i første omgang. Prioriteringer, folkens. Prioriteringer.

2

_Tanker fra Moderskabet #301

Engang var vi vist begge lidt fascinerede af tanken om at leve så minimalistisk, at man ville kunne flytte i en taxi. Noget vi havde hørt om en der praktiserede, tror jeg. Ikke at eje flere ting, end at man snildt ville kunne pakke det hele i et enkelt billæs. Hvis ikke allerede dengang, så er den tanke i hvert fald helt utopisk nu, hvor vi har et barn i huset. Jeg tror ikke, at det er en overdrivelse at sige, at med ham flyttede der hundredvis af ting ind. Manner, det er et gigantisk grej-gilde at få et barn!

3

_Gider du være venner, hvahvahva?!

Jeg havde LIGE sagt til Mathias, at jeg savnede nogle nye venner. Det der med barsel kan altså godt være en ensom affære til tider, ikke?! Nå ja, i hvert fald hvis man, som jeg, bor i det mørke Brooklyn. Og når man krydrer med det faktum, at det tidsbegrænsede barselsorlov er udskiftet med udsigten til tilværelsen som hjemmegående (hus?)moder på ubegrænset tid, så er det bare med at holde sig igang for ikke at kløjs i klaustrofobi. Og med igang, mener jeg at se andre mennesker end sit afkom. Og sin mand når han kommer hjem om eftermiddagen. Han kender ligesom ens jokes allerede, ikke! Læs mere _Gider du være venner, hvahvahva?!

3

_Tanker fra Moderskabet #300

Barnet har en kasse med træklodser i primærfarverne. Han har også en kasse med resten af sit legetøj og alligevel er det de føromtalte klodser, som han hiver frem hele tiden og igen. Næ, den eneste grund til, at vi køber nyt legetøj i ny og næ, er skam at JEG synes, at det er for kedeligt at sidde og bygge med dem igenigen, når jeg skal lege med på stuegulvet.

1

_Dagens Sidespor #200

Hørte om nogen, der bevidst ikke lagde for mange billeder af deres barn ud på de sociale medier for: “Det er jo lidt belastende i længden når folk spammer med babybilleder!” Så tænkte jeg: “Hmmm, det kan der måske være noget om. Sku’ man?!” Men så fik jeg en stærk impuls til at råbe: “I ka’ godt glem’ det, I ka’ godt glem’ det!“, ligesom Baune fra Drengene fra Angora. Nå ja, og for ligesom at understrege pointen, havde jeg også lyst til at moone med “UNFOLLOW ME BITCHES!” skrevet henover ballerne. Se dét kunne være en sjov Facebook-trend istedet for de der dødsyge udfordringer med at springe i noget koldt vand. Jøsses!

2

_Tanker fra Moderskabet #299

Apropos den nyindkøbte paraplyklapvogn… Jeg kan slet ikke fatte, at han er stor nok til at kunne sidde helt rankt og flot i sådan en. Det føles som igår, at jeg var lidt vel neurotisk omkring hvorvidt hans lille ryg nu også fik den nødvendige støtte og jeg var liiidt panikken, da han som ganske lille begyndte at nægte at ligge fladt i barnevognen. Nu sidder han der bare. Tid altså! Mærkelig ting.

1

_Tanker fra Moderskabet #298

Talte med en anden mor, som kunne berette, at hendes den ældste heller aldrig rigtigt har spist særligt meget. “You are just going to have to stop worrying about it at some point“, sagde hun. Så havde jeg det lidt ligesom når man i gymnasiet snakkede med nogen ovre i klassen, som heller ikke havde fået begyndt på den aflevering der burde være skrevet igår. I samme båd, ikke!

1

_Dagens Sidespor #199

Barnet sad og spiste pastaskruer og grønne ærter. Eller det vil sige. Skruerne lod han ligge, mens han hældte ærter ind i kinden som et andet lille egern. Han fik fat i en skrue ved en fejl og hele hans ansigt vred sig i et ADR-udtryk. Selektiv spisning, anyone?!

1

_Tanker fra Moderskabet #297

Vi sad og talte om ét eller andet, som Noah gør og vores veninde udbrød: “Det har han nok arvet fra mig!” Men så kom hun i tanker om, at hun ikke som sådan er beslægtet med barnet og sagde: “Nåh nej, men I ved hvad jeg mener!” Og jeg tænkte: “Jeg ved præcis hvad du mener! Du elsker ham også!

3

_Tanker fra Moderskabet #295

Hvis jeg én gang mere skal høre på “jamen, du kan da bare tage dit barn med!” eller “altså, mine forældre havde jo mig med ALLE steder hen uden problemer! Det GJORDE man bare dengang!” fra folk uden børn, så flejner jeg. Det de ikke forstår er jo, at det ikke nødvendigvis er hyggeligt at have sit barn med alle steder. Og kan vi så godt lige blive enige om, at de fleste gulve på caféer og restauranter i New York IKKE er egnede til et kravlende barn. Man får jo fa’me en kønssygdom bare af at kigge på dem!

3

_Dagens Sidespor #198

Det kan konstateres, at mit Brooklyn mommy tøj ikke egner sig til så mange andre steder end… Brooklyn. Hvordan jeg blev opmærksom på det? En kaffeaftale i SoHo på Manhattan. Jamen, jeg havde da ikke lige tænkt så langt, vel!? Det er sidste gang, at jeg gider føle mig som en pige fra provinsen. Altså på den dårlige måde.

2

_3 ting der kom bag på mig da jeg blev mor

1. At det kan føles ensomt at være sammen med et andet menneske 24/7.
2. Min egen dalende blufærdighed. Jeg har ammet på en bus, en parkeringsplads, restauranter og utallige gange i offentlige parker.
3. Hvordan jeg øjeblikkeligt kan lide folk der virker vilde med mit barn, mens jeg mere eller mindre afskriver folk, der virker uinteresserede i ham.

Invitation: Hvad kom bag på dig, da du selv blev mor? Fortsæt gerne listen i kommentarfeltet.

3

_Tanker fra Moderskabet #293

Opdagede et behov for en paraplyklapvogn til togture (vi kalder Noah for den lille dreng af bly, så det ser ud til at der er udløbsdato på Ergobabyen!) og uden så mange andre børn i omgangskredsen, stod jeg lidt på bar bund. Så jeg spurgte om råd i en Facebook-gruppe for forældre i Bushwick og Ridgewood. Jeg blev nærmest rørt over hvor mange der tog sig tid til at svare og syntes, at det var noget så pænt af hende, der tilbød at vi kunne afprøve deres, inden vi besluttede os. Det er det med at være blevet medlem af forældreklubben. I like it!

3

_Det lille ønskebarn

To ting jeg holder meget af, når det kommer til babysnak, er navnelegen og fødselshistorier. Navnelegen har vi leget af flere omgange her på bloggen, men fødselshistorier er det endnu lidt begrænset med, da man jo som bekendt skal sætte et barn i verden, for at kunne berette om forløbet og well, jeg er foreløbigt kun mor til en enkelt unge. Læs min version HER og HER og Mathias’ version HER og HER.

Min veninde Mette, (som du måske er stødt på i kommentarfeltet flere gange) venter i skrivende stund barn nummer to og det er et lille mirakel. For få år siden, fik Mette og hendes mand nemlig den nedslående nyhed, at de ikke ville kunne få børn på egen hånd og påbegyndte derfor fertilitetsbehandling. Resultatet blev deres lille ønskebarn, Aske, og tænk sig om ikke den kommende lille lillebror er undervejs helt uden hjælp. Ønskebarnet og kærlighedsbarnet… Det er sgu da så livsbekræftende som det nærmest kan blive! Med få uger til termin, satte Mette sig for at nedfælde Askes fødselshistorie, for ikke at blande de to oplevelser sammen og i den forbindelse har jeg fået lov at dele den her på bloggen.

Invitation: Har du også lyst til at dele din fødselshistorie? Enten i sin fulde længde eller måske blot ved at besvare ét eller flere af følgende spørgsmål: 1. Hvad overraskede dig mest ved oplevelsen? 2. Hvad fremhæver du, når folk spørger til oplevelsen? 3. Kan du huske, hvad du sagde lige efter fødselen? Altså hvad er de første ord, dit barn hørte? 4. Hvad planlægger du at gøre anderledes en anden gang? 5. Bliver der en anden gang hvis det står til dig?

Længe før termin lagde Aske sig fast i bækkenet, og vi havde derfor den naive tro, at Aske ville komme ud en uges tid eller to før termin. Og vi glædede os! Men det gjorde han absolut ikke. På min terminsdato, mandag d. 4/6-12, var jeg så absolut ikke-fødende, at vi tog til rundvisning på fødegangen. En kvinde der var i hvert fald en måned kortere i sin graviditet end jeg, fik min stol at sidde på, da vi var inde og se en fødestue. Hun var tydeligvis tættere på fødsel end jeg.  Læs mere _Det lille ønskebarn

4

_Dagens Sidespor #197

Ofte når vi er på tur, tænker jeg at det første jeg gør, når vi er fremme, er at skynde mig ud og tisse og drikke noget vand. Når vi så kommer frem, er det som regel det første jeg glemmer. Tal om moderskabet som én lang øvelse i behovsudsættelse.

2

_Tanker fra Moderskabet #290

Var på WC hos en veninde og studsede over, at toiletpapiret hang så fint på rullen. Ikke hevet af og rullet ud på gulvet eller revet i massevis af stykker. Eller sat højt op, udenfor rækkevidde. Så kom jeg i tanker om, at venindens datter er nyfødt og knapt kan dreje hovedet. Ja, og da slet ikke kan lave narrestreger på badeværelset. Endnu!

6