_Gider du være venner, hvahvahva?!

30. maj 2014

Jeg havde LIGE sagt til Mathias, at jeg savnede nogle nye venner. Det der med barsel kan altså godt være en ensom affære til tider, ikke?! Nå ja, i hvert fald hvis man, som jeg, bor i det mørke Brooklyn. Og når man krydrer med det faktum, at det tidsbegrænsede barselsorlov er udskiftet med udsigten til tilværelsen som hjemmegående (hus?)moder på ubegrænset tid, så er det bare med at holde sig igang for ikke at kløjs i klaustrofobi. Og med igang, mener jeg at se andre mennesker end sit afkom. Og sin mand når han kommer hjem om eftermiddagen. Han kender ligesom ens jokes allerede, ikke!

Siden jeg i januar gjorde et spædt forsøg på at stable en hjemmestrikket mødregruppe på benene, (når man nu ikke får en forærende som på dansk manér), har jeg mere eller mindre droppet tanken om de lokale mommies (det var noget med kemi og SÅ meget interesserer jeg mig bare heller ikke for yoga og alternativ dans!) og istedet nydt godt af en håndfuld søde danske damer og deres børns selskab. Primært mødt gennem Den Danske Sømandskirkes Mødregruppe. Og så er jeg altså også blevet bedre til at komme derned, når Mødregruppen slår dørene op to gange om måneden. Sådan kan man jo udvikle sig. Eller… Ens barn kan. Her spiller det nok en stor rolle, at det ikke længere rigtigt er sandsynligt, at det skulle blive nødvendigt at hive brysterne frem på bussen. Nu kan jeg stikke ham en køre-kiks!

Problemet (eller charmen om man vil) med andre danskere i vores allesammens Big Apple er, at de som regel er her på lånt tid. Og hvis de ikke er det, men faktisk slår rødder for en længere årrække, så daffer de gerne på ferie til Danmark i tide og utide. Og resten af tiden jonglerer de så ophold af venner og familie hjemmefra, som kommer og besøger dem. Så… Hvor søde de end er, og hvor befriende det end er at flette fingre rent sprogligt, så kan det til tider være vanskeligt at opdyrke nogle gode OG tilstedeværende relationer, som endda er langtidsholdbare. Nuvel, ovenstående beskrivelse passer jo også på os fra tid til anden, så det er naturligvis en gensidig ting, men you get the picture.

Nå, men det var det med de der nye venner.For jeg vil jo ikke have nogle hvilken-som-helst-nye-venner. Som den søvnunderskudsramte og relativt magelige førstegangsmor jeg er, har jeg visse krav. Jaja, pak bare de løftede hvem-tror-du-du-er-øjenbryn væk, man har vel lov at drømme ikke?! (Det siger Mathias i hvert fald. Det var ham der bad mig sætte ord på hvordan jeg gerne så min nye-venner-cocktail serveret). Okay: De skal helst bo i gåafstand fra mig. Offentlig transport med barn i NYC er trættende i længden. De skal have børn eller gide at snakke om børn meget af tiden. Det er ligesom det der fylder for mig i øjeblikket. Noahs ve og vel og så videre. De skal være med på, at jeg fortrinsvis foretrækker at hænge ud i hverdagene mellem 12 og 16. Ja, fordi det passer med Noahs lure og aftener og weekender er altså dedikeret familietid for det lille trekløver. De skal være danske. Hmm, ej, det er ikke et rigtigt krav, men erfaringen viser bare, at har man både sprog og medlemskab af Moderskabet tilfælles, så er der ikke langt til at skippe høflighederne, og gå direkte til at snakke om noget der stikker bare en anelse dybere end “er du glad for din barnevogn?“-emner. Amerikanerne er (kan være) mere overfladiske på den måde. De skal lade være med at skride hele tiden. Altså ret svært at opbygge et nyt voksen-venskab, hvis den ene part hele tiden smutter på ferie. Og ikke sender et postkort.

Enter Stine. Norsk . (Skandinavisk. Godt nok til mig!) Mor til to, en pige på 2.5 år og en dreng på 7 måneder. (Win! Så har hun masser af erfaringer at dele ud af). Bor et kvarters gang fra mig. Random fact: Har aftalt med sin mand, at de ikke rejser hjem til Norge de næste to år, for dertil var det simpelthen for hårdt med efterfølgende jetlag, sidst de var afsted med to små børn. Har boet i Brooklyn i fem år. Og købt hus her. Ingen planer om at smutte foreløbigt. (Renoveringen trækker ud. Gør det ikke altid det?) Har den ældste i daycare. Hun skal hentes senest klokken 16.00 til dagligt. Hvad mere? Var bare rigtigt sød. På en ret almoderlig måde og dét endda selvom hun (også) gav sit barn mos fra glas. Strøg Noah over håret på den mest naturlige måde og lod ham lege med hendes solbriller OG iPhone. (Mine får han ikke lov at røre. Endnu.) Havde det nærmest lidt som om, at jeg havde været på en vellykket blind date. Og blev helt glad, da hun efterfølgende skrev noget med “veldig fint” og “absolutt gjøre det mer!“.

Yes ma’am! Please and thank you.

Invitation: Har du hilst på barselsensomheden? Og dens ven barselskedsomheden? Og bød du dem indenfor, eller smækkede du døren og dyrkede nogle andre bekendtskaber?

3