_Tanker fra Moderskabet #351

Det er de der små nye ting, som han gør, som er med til at forme ham til et rigtigt lille menneske for øjnene af os hver dag. Nyeste trick i ærmet? Han går ind i soveværelset og lukker døren. Målrettet endda. Som om: “Altså mor og far, vi hænger jo ud konstant! Nu må I lige klare Jer lidt uden mig!” Og vi sidder der som to idioter og kigger på hinanden og ved ikke, om vi skal lade ham være eller gå hen og banke på og spørge om vi må komme ind!

3

_Tanker fra Moderskabet #350

Apropos forleden hvor Noah ikke ville sove før alt for sent… Troede næsten at jeg havde neglet den (læs: ammet ham i søvn) og sad derfor på kanten af vores seng, klar til af lægge ham i sin egen, som står for enden af vores. Bedst som jeg troede, at NU var den der, satte han sig op i min favn, kravlede ned på sengen og op på midten af den, hvor han lagde sig ned og lukkede øjnene. Der hvor smørhullet er, ikke! Som om: “Mor, jeg sover HER i nat!

5

_Bare en lille tår mere!

Siden han var spæd, har barnet udsat huden på mit bryst for mangt og meget. Når han ammer er der den der løse hånd, som han tilsyneladende helst vil beskæftige på den ene eller anden måde. Første gang jeg lagde mærke til det, var da jeg jævnligt havde hudafskrabninger på halsen og midt på brystet. Han kradsede mig overraskende nok med de der små bløde babynegle. Så var der den fase hvor han klaskede med flad hånd. Ind imellem vinker han med strakte fingre og tommelfingeren boret ind i huden. Lige for tiden niver han. Jeg har ellers været ved at øve noget med at “ae ae, ae ae på mor!“, men lige i den situation finder han det åbenbart ikke nødvendigt at fare med lempe. Tjaeh, hans primære fokus må vel også siges at være at slubre mors magic milk i sig!
Nåja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det lede niveri ikke var medvirkende til, at jeg efterhånden er lidt træt af at amme. Og det er også efterhånden en hel del kilo drengebarn der sådan lige skal svinges op på mors skød og lægges til patten. Læs mere _Bare en lille tår mere!

2

_Dagens Sidespor #219

Jeg havde købt sådan en dot-to-dot-bog efter at være blevet inspireret til fordybelse hos Fruen. Ligesom min daglige Q&A-dagbogsføring, tænkte jeg, at det ville være godt for mig at have noget, som jeg kunne tage frem og nørkle med. Jeg hverken hækler eller strikker jo! Men allerede da jeg åbnede bogen og så de tusind prikker på den første side, mistede jeg tålmodigheden. Kan man godt have ammehjerne, selvom man ikke ammer dag ud og dag ind længere?!

3

_Tanker fra Moderskabet #347

Tænker på om alle andre forældre også er sådan fuldstændigt falde-på-halen-agtigt imponerede over den rivende udvikling ens barn gennemgår? For få uger siden kunne Noah kun gå rundt ved møbler. Nu går han mere end han kravler. Yikes, kommer han og beder om penge til en mountainbike imorgen, eller hvad?!

3

_Dagens Sidespor #218

Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville være typen der hoppede i med begge ben når det kom til produkter til børn. Dér tog jeg fejl. Jeg er præcis lige så nem på det punkt som jeg er, når det drejer sig om nye spændende madvarer til mig selv. (Vi har vel alle været der? Senest har jeg haft svært ved at modstå ting med acai bær i på den ene eller anden led! Eller hvad med chia frø?) Seneste produkt der har fundet vej hjem i vores køkkenskabe? Happy Puffs! Små knasende børnesnacks som er gode til at give mor her et par minutter at løbe på mens frokosten tilberedes. Jeg er så forudsigelig! Siden hvornår har jeg ikke syntes at kombinationen af gluten free, økologisk og GRØNKÅL var en god idé?! Ja altså til barnet! Lækkerier til lillemor er en anden snak!

1

_Tanker fra Moderskabet #345

Barnet har en krog i stuen med legetøj. I midten ligger der en hynde med et tæppe på. Mest for morens skyld, så der er noget blødt at campere på, når nu det stadig er en sjældenhed at han gider sidde og lege alene i hele og halve timer. Han er begyndt at cirkle om tæppet. Lege lidt, så ind på tæppet. Så lege lidt mere. Lege på tæppet. Intet nyt der egentligt. Nej, det nye er at tage små sekundhurtige hvil på tæppet. Han lægger sig lige kort på maven, men hovedet på skrå og numsen i vejret og lukker øjnene. Få sekunder og så op at lege igen. Så kan man da tale om en powernap!

1

_Dagens Sidespor #217

Der er tre elevatorer i vores bygning og de strejker alle tre på skift! Forleden da jeg var på vej ud (og faren stadig befandt sig syd for ækvator), prøvede jeg først den ene, så den anden og til sidst den tredje, før der var bid. Jeg var lige ved at formulere en meget vred email til management om, at NOGEN af os FAKTISK er ret AFHÆNGIGE af de elevatorer og at det altså er AFGØRENDE for min hverdag, at jeg NEMT kan komme ned og ud af døren med en FREAKING barnevogn. Så var det at jeg lige måtte minde mig selv om at ikke bare klarede jeg mig uden elevator de første seks måneder af Noahs liv. Jeg er også BOMSTÆRK på mor-måden!

1

_Tanker fra Moderskabet #343

Min mor sagde noget på et tidspunkt om “ny-mor-hænder”, og jeg syntes ikke rigtigt, at jeg kunne relatere til det. Hverken utallige bleskift eller fasen med grød og mos gav mig sådan for alvor ny-mor-hænder. Nu er barnet så småt ved at lære at spise selv. Skyd mig, det ville være nemmere at have vaskeklude for enden af armene end de her tørre, konstant-under-vand-ny-mor-hænder!

1

_Dagens Q&A #112

Q: When was the last time you cried?

A: Igår i Dr. Poppas’ konsultation. Min lille, søde dreng skal opereres! Right inguinal orchiopexy! Ufarligt indgreb for at få den ene testikel på plads, jaja, men i fuld narkose og med skalpeller involveret. Da lægen gik ud for at informere sekretæren, måtte jeg lige kramme min dreng lidt ekstra, mens jeg tørrede øjnene. På vejen hjem fyldte lige dele bekymringer over den forestående operation og morskab over HVOR meget Dr. Poppas totalt ligner en læge der lige er trådt ud af en TV-serie. Altså… Kig lige på ham!

Invitation: Besvar gerne dagens spørgsmål. Enten for dig selv eller her i kommentarfeltet.

3

_Tanker fra Moderskabet #342

Mathias fortalte, at han var blevet træt af at høre på sin egen gamle sang om hvor hårdt det kan være at være nye forældre, hvor lidt man sover og så videre, når venner og bekendte spørger ind til fader-rollen. Så nu fokuserer han på det gode og beretter om de små og store ting der er nye. Barnet har lært at gå. Han er blevet et sludrechatol. Han elsker banan. Skærer ansigt når han smager avocado. Er lige begyndt at lege med Duplo. Den slags. I like!

3

_Tanker fra Moderskabet #339

Nå… Det går heldigvis en anelse bedre med hårtørrer-skrækken… Nu er den største udfordring ved at komme i bad, at barnet insisterer på at kravle med ind i brusekabinen. Fint nok, så bader vi da sammen. Siddende på gulvet. Han er gledet én gang i vand og sæbe, så nu tør jeg ikke at lade ham stå selv, når jeg er under bruseren. Jeg er skidebange for kombinationen af blødt barnehovede og hårde fliser. Gode råd modtages.

2

_Dagens Sidespor #216

Jeg hjalp en ny mor med barnevogn ned af trapperne på togstationen og overtrådte alle uskrevne regler om kun at komme med råd, hvis man bliver spurgt. Det var 30 grader varmt og hun havde hængt en af de der tykke stofbleer, som man får på NYU, over åbningen til barnevognen. Så jeg sagde, at jeg håbede ikke at hun syntes det var uhøfligt, at jeg blandede mig, men at jeg havde hørt, at det kan blive kvælende varmt inde bag sådan en stofble og at det kunne være farligt for sådan en lille størrelse. Hun så forvirret ud og jeg blev forlegen over at have sagt noget. Er det Søren Fauli der altid siger i Mads & Monopolet, at man skal blande sig i verden? Det er da svært!

4