_Tanker fra Moderskabet #408

Jeg er vild med den der særlige bedsteforældre-hengivenhed. Og den er nemlig helt særlig, når den er nærværende. Der er et hold bedsteforældre i byen for tiden, kan du nok regne ud. Snart er der en EWR-CPH-AAR-tur imellem os igen, så vi suger til os. Mens vi spiser mormorens hjemmebag.

3

_Tanker fra Moderskabet #407

Så var der dengang Noah var lille bitte og helt ny og folk konstant stoppede os på gaden med: “Oh my God, he’s SO little! God bless him! How old is he?” Og jeg ville svare noget i retning af “12 days!” Og man tænker på, hvorfor man ikke bare svarede “to uger”. Men det var da fordi, at man kunne huske PRÆCIST hvor mange dage, ja hvis ikke endda timer, det lille liv havde været til. Nå ja, i mangel af bedre: Klokken 21.28 i aften har vores lille, store dreng været en del af vores dejlige familie i præcis 365 dage. Et år med andre ord. FUCK det har været fedt! Tillykke til ham. Men endnu mere: Tillykke til OS!

5

_Dagens Sidespor #235

Jeg læste et eller andet sted om en mor, som var ved at planlægge sin datters fødselsdag. Der var tale om tema, undertema, ja sågar under-under-tema og jeg tænkte: “You have got to be KIDDING me!” Så blev det mit eget barns fødselsdag og jeg hørte mig selv sige til Mathias: “…Så havde jeg så tænkt, at du skulle skære en haj ud af en vandmelon!” Jeg lader lige billedet stå lidt.

Han lavede hajen og den var en succes. Så jeg tænker, at vi er klar til 2-års fødselsdag næste år med maritimt tema!?

3

_Tanker fra Moderskabet #406

Jeg er typen der glæder sig som et lille barn til min egen fødselsdag. En enkelt gang har jeg prøvet det der med ikke at gøre noget særligt ud af dagen, og det var ganske rædsomt og jeg gik slukøret i seng. Siden er jeg blevet fejret med manér hvert eneste år og jeg elsk-elsker det. Men hør nu lige her! Mit barn fylder 1 år imorgen! Det er jo så stort. Hold da helt kaje hvor jeg glæder mig!

7

_Tanker fra Moderskabet #405

Fra tid til anden ærgrer det mig, at vi ikke kan give Noah sit eget værelse lige nu. Der er så mange der siger, at det er godt for både barn og forældre at hive barnet UD af det soveværelse. Nuvel, det er ikke en mulighed lige foreløbigt. Og ved du hvad? Langt de fleste aftener lægger jeg mit trætte mor-hovede på puden og glæder mig over at kunne høre hele min lille families rolige vejrtrækning. Det er… Trygt.

5

_Tanker fra Moderskabet #404

Jeg er ellers ikke typen, som falder i snak med fremmede. Måske bortset fra dengang jeg en sjælden gang imellem rendte rundt i Åbyhøj i Århus og var teenagefuld. Det var sådan vi gik til fest dengang i starten af  00’erne. Der var som regel nogens forældre som ikke var hjemme. Ellers ikke rigtigt. Det med at snakke med fremmede. Eller vent! Det har da også været en del af mit job på adskillige arbejdspladser gennem tiden. Så jeg kan godt finde ud af det. Men sådan ude i det offentlige rum? Nej. Så fik man et barn og laver ikke andet. Så sent som igår, løb mit barn hen til en anden mor og hendes barn, da vi var i parken. Og han kom ikke sådan lige tilbage, så efter at have iagttaget dem i nogle minutter, fandt jeg det på sin plads at gå hen og hilse på. Tre kvarter senere havde vi både udvekslet fødselshistorier, yndlingsbørnebøger og telefonnumre. Det var sgu lidt ligesom at score. Ikke at det er noget, jeg har gjort så meget i. Og det var da slet ikke noget, jeg havde særligt meget held med, dengang jeg var teenager OG fuld i uskøn forening.

6

_Tanker fra Moderskabet #403

Efter ammestop:

P: “Så! Nu er den sidste ammebh vasket og pakket væk!
M:”Dejligt!
P: “Så skal jeg endelig til at bruge mit almindelige undertøj igen!
M: “DEJLIGT!
P: “
P: “Det er nu lidt vildt…
M: “Hvad?
P: “Altså… Nu hvor han ikke ammer mere, så er vi ikke længere forbundet. Han er i sandhed et lille selvstændigt væsen nu! Suk.

2

_Tanker fra Moderskabet #402

Jeg så en mor i parken, som slet og ret havde sat sig i sit barns klapvogn for at amme. Der var vel ingen ledige bænke. Og når barnet er sultent, så er det sultent. Det føles allerede lidt fjernt, at man sådan skulle stå til rådighed nårsomhelst og hvorsomhelst. Jeg savner nogle gange min lille bitte baby, men ved du hvad jeg ikke savner? Den der mere eller mindre konstant nærværende følelse af at nogen havde brug for en. Jeg husker det mest som om, at det var lidt svært sådan at trække vejret heeelt dybt ned i maven. Det bliver kun bedre.

3

_Tanker fra Moderskabet #399

Tænker så godt, når jeg er i bad. I morges brugte jeg fx lang tid på at tænke over, hvor mange ting danske børn spiser med den største selvfølgelighed. Fordi sundhedsplejersken foreslog det. Og Sundhedsstyrelsen har har også de der hæfter. Her er nogle ting, som Noah vist nok endnu ikke har smagt. Måske lige bortset fra en enkelt bid på ferien i Danmark. A38, leverpostej, torskerogn, makrel i tomat. Hvad mere? Der er sikkert mere. Jeg har ikke kunnet finde nogen af delene i de amerikanske supermarkeder. Til gengæld fik han sin allerførste pommes frites i sidste uge. Den kunne han godt lide. Han ligner sin mor mere og mere. Lækkersulten smiley.

3

_Dagens Sidespor #234

Det der øjeblik, hvor det går op for en, at man som det naturligste i verden har indledt en samtale med nogen, som man ikke har set i en evighed, med status på ens barns afføring. “Vi tror der er tænder på vej igen! Ja, for han savler pludselig en hel del og sov dårligt i nat!” En eller anden dag MÅ det ske, at nogen frustreret råber: “WHO FREAKING CARES!?

2

_Tanker fra Moderskabet #394

Jeg sad på gulvet og forsøgte at give mit stående barn shorts på. Det er slut med at ligge ned som en lille baby. Han gik helt tæt på mig og stod stille i et knus og jeg nåede lige at tænke: “SÅ! Hurtigt, skynd dig at få de shorts på mens han står stille!” Men jeg kom heldigvis i tanker om, at det er med at nyde de knus man får, så jeg sad helt musestille og sugede til mig af dejligt barneknus.

3

_Tanker fra Moderskabet #393

Ikke sjældent er jeg blevet stillet ikke-spørgsmålet: “Er det ikke bare for fedt, at du er på barsel i New York! Jeg mener NEW YORK!!!!” Og som regel har jeg vist mumlet noget med “jojo, det er det da” til svar. Selvom… Det passer ikke rigtigt. Jeg tror faktisk, at det for mit vedkommende ville have været ret ligegyldigt hvor jeg havde befundet mig efter fødselen. Jeg tror, at jeg ville være gået ind i babyboblen uanset hvor jeg havde adresse. Fred være med det. Nogen gange, især hvis man er ny mor, kan man jo godt gå hen og strande i Brooklyn. Men forleden, da jeg mødtes med mødregruppen i Madison Square Park og holdt picnic med udsigt til Empire State Building, da syntes jeg sgu pludselig at det var ret så fedt. Fedest faktisk.

4

_Tanker fra Moderskabet #392

Det smarteste er, hvis jeg kan bilde mig selv ind, at jeg ingenting skal nå eller at der ikke er noget som helst jeg har lyst til at lave. Andet end at vente selvfølgelig. For han vågner ALTID i det øjeblik, jeg forsøger at fordybe mig i noget. Faktisk er det et under, at det er lykkedes mig at formulere de her par linier. Vent, er det barnegråd jeg hører?!

2