_Tanker fra Moderskabet #484

Barnet var puttet for natten og vi havde siddet og snakket om om ét eller andet dybt og (ja, al beskedenhed til side) blevet enige om hvor mega unikt et forhold vi har, at vi sådan kan finde ud af at jonglere både kærlighed, ærlighed, forældreskab og fortrolighed. Og sådan nogle ting. Så kastede Mathias et blik på køkkenet og sagde: “Og så er vi alligevel bare som ALLE andre børnefamilier, hva’!. Der er fandme ikke noget unikt over den opvask dér!

8

_16+4

Ud af det blå kom jeg i tanker om, hvordan Noah en dag i sommer, pludselig var meget opsat på, at hjælpe en af de andre børn i mødregruppen med hendes drikkedunk. Nogen tog det sødeste billede af dem, hvor Noah holder drikkedunken for hende, mens han aer hende på hovedet. Den dag tænkte jeg, at han var klar til at blive storebror. To uger efter blev jeg gravid.

7

_Dagens Sidespor #258

Da barnet vågnede alt for kort tid efter, at han var blevet puttet til formiddagsluren og jeg gik ind og tvangsputtede ham igen med et enkelt vers og “shhh shhh, læg dig ned og sov igen, du skal ikke op endnu“. Og den lille søde dreng gjorde som han fik besked på. Men gav lyd igen indenfor et kvarter, på en lidt fortvivlet måde, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte se til ham. Havde skidt igennem alt sit tøj. Så kan man lære at læse signalerne rigtigt, ikke!

3

_Tanker fra Moderskabet #483

Apropos den vidunderlige afledningsmanøvre der er i at sætte sit barn til at se TV, når man selv gerne vil spise sin mad i fred. Vi har internet i bygningen og har endnu ikke prioriteret at få vores egen (og hurtigere) forbindelse. Virker som fråds, ikke! Så var der den morgen, hvor jeg havde linet lækker morgenmad op til mig selv, varm te og planer om lige at sidde og vågne sådan lidt langsomt med lidt blog-læsning og så strejkede nettet. Så kan det nok lige være, at de overvejelser blev en tand mere seriøse.

2

_Tanker fra Moderskabet #481

Han har arvet sin fars fascination af fly. Fra vores vinduer kan vi se hvordan flyene hænger som perler på en snor i horisonten, når de gør klar til landing i La Guardia lufthavnen. Han peger og så puster han typisk. Jeg pustede engang til en flue, for at få den til at flyve sin vej. Barnet har gjort det samme lige siden. Så nu ved jeg ikke, om han tror at flyvemaskinerne er fluer?!

3

_16+2

Jeg er rimeligt sikker på, at både min læge har nævnt det. Og at jeg har læst det flere gange. Det med at at man vokser hurtigere anden gang man er gravid. Men så blev jeg alligevel i tvivl og igår slog det mig: Det er sgu da noget en flok andengangsgravide har fundet på!!! Så man kan spise mere med god samvittighed. I så fald kan jeg godt leve med det, alle tror jo på det alligevel. Bon appetit!

4

_Tanker fra Moderskabet #480

De der ting som man da godt vidste, ikke ville vare for evigt, og alligevel kunne man overhovedet ikke se hvordan det nogensinde skulle blive anderledes. Som fx dengang hvor et bad var sådan et jeg kun nød, hvis jeg tog det, når faren var hjemme. For så havde han ansvaret for at vurdere om babygråden skyldtes uendelig sult eller noget andet som han godt kunne klare, mens jeg badede færdigt. Eller dengang hvor bade var en uforudsigelig ting, fordi barnets søvn var uforudsigelig og han var jo også bange for lyden af min hårtørrer. Jeg kan forresten ikke fordrage at have vådt hår. Det stod jeg og tænkte på, mens jeg var i bad. Hvilket jeg i øvrigt er hver dag for tiden. Husker ikke hvornår det startede, men pludselig var det bare sådan, at der var plads til den slags. Altså på daglig basis. Det er altså helt rart.

3

_Nostalgiske Noter #114

Da jeg var cirka halvvejs i graviditeten med Noah, fik jeg nogle lommepenge af min mor. “Så kan du bruge dem på det du lige synes“, sagde hun. Så jeg drønede ud og købte de støvler, jeg længe havde ønsket mig og betalte nærmest uden at blinke. Og gik så hjem og var mega glad for min nyerhvervelse. Viste dem til en veninde da jeg var tilbage i New York, og selvom hun også syntes, at de var virkeligt pæne, sagde hun alligevel med lige dele bekymring og morskab i stemmen: “Pernille, tror du ikke din mor regnede med, at du gik ud og købte babyting for de penge?” Det havde OVERHOVEDET ikke strejfet mig. Som i slet ikke. Jeg syntes bare, at det var fedt med nye sko, ikke! Klip til nu, hvor nummer to er på vej og lillemor her næsten hellere shopper til arvingen end sig selv. Jaja.

4

_15+6

Apropos musik. Jeg griner lidt af mig selv for tiden. For det ER da sjovt hvordan man gennemgår mange af de samme faser i forskellige graviditeter. Sidste gang vågnede jeg op en morgen og havde Spice Girls’ Mama på hjernen. Jeg kunne umuligt komme videre med dagen, før jeg havde hørt lige dén sang en 5-10 gange. Og der er vi så igen nu. Lidt synd for Mathias og Noah, at de skal tvangsindlægges til den slags, hvorfor vi også engang har indført en regel herhjemme om, at sange kun må høres på repeat op til tre gange. Da var der vist tale om noget Mariah Carey. Men lad nu det ligge.

3

_Tanker fra Moderskabet #478

Jeg havde netop gået og funderet over, om han mon egentlig bliver syg for sjældent. Synes ikke man hører om andet på denne tid af året, end børnefamilier som slås med feber, forkølelse og alt muligt andet elendigt. Mener bare… Er det ikke noget med, at det faktisk er godt for immunforsvaret at blive udsat for lidt af hvert?! Eller måske tager jeg fejl. Men jeg fortalte mig selv noget i retning af, at 11 måneders amning da også må have givet ham ét eller andet godt at stå imod med. Om natten kastede han op. Tager det tilbage! Syge børn er jo overhovedet ikke noget at ønske sig. Flov smiley.

3

_Nostalgiske Noter #113

For præcis et år siden, var vi ved at gå ud af vores gode skind af spænding over, om det ville lykkes at flytte i en lejlighed vi havde kig på. Det gik i vasken og nogle andre fik den lige for næsen af os. Vi var SÅ skuffede. Men det der Univers, ikke?! Det har tit en plan – eller sådan kan jeg i hvert fald godt lide at tænke på det – for skal jeg være helt ærlig, så er jeg ganske lettet over, at vi ikke bor der nu. En duplex-lejlighed, som i øvrigt ville være lige lille nok nu med tanke på vores kommende behov og med en dødsfælde af en trappe imellem de to etager. Jeg var med sikkerhed endt med at have konstant dårlige nerver eller også ville jeg dø langsomt indeni af ren og skær græmmelse over hvad end for en halvdårlig og helgrim børnesikringsløsning vi havde fundet på. Næh du, Universet har som regel en plan. Thank God!

2

_15+5

Jeg burde vide bedre og alligevel falder jeg i engang imellem. Det er lidt ligesom at komme til at Google ting (det skal man vist generelt bare holde sig fra at gøre for ofte), bare hvor man sidder overfor hinanden og afbryder hinanden med “jeg har hørt at…“, “jeg læste lige at…” og “jeg kender faktisk en som…” Således kom jeg til at sidde og snakke med en om alt fra for tidligt fødte børn til meget syge børn og jeg gik i seng med mavepine og bekymringer flyvende rundt i hovedet. Hvad hvis hun alligevel har en virkelig alvorlig kromosomfejl? Eller hvad hvis jeg føder alt for tidligt og hun bare er en lille stakkels, hjælpeløs fugleunge uden en chance her i livet? Mathias og jeg havde netop snakket om, hvorfor mon vi aldrig bare har haft Noah sovende i smørhullet for hyggens skyld. Han er altid kun endt der, hvis der var noget der plagede ham og så sov mindst to af os ganske elendigt. Hvorfor ikke tage ham over og bare nyde den lille perfekte dreng ligge der og boble fredfyldt imellem os? Perfekt timing! Det var lige hvad jeg havde brug for. Der er ikke noget som et lille sovende barn, der kan bringe en tilbage til nuet og minde en om hvor heldig man er. Lige nu.

4

_15+3

Mindedes hvor forventningsfuld og spændt jeg i sin tid var på at se hvad det var for en lille dreng jeg ventede på. Og kom i tanker om vigtigheden af at nyde netop det.
Dansede fjollet med Noah på stuegulvet efter frokost og han grinede så dejligt. Kom i tanker om, at jeg hellere må minde mig selv om at nyde de her måneder, hvor det bare er ham og mig i hverdagen. Ingen grund til utålmodighed efter at ville møde den lille nye baby, hun kommer jo helt af sig selv på et tidspunkt.

2

_14+3

Hos lægen:
Any other questions for me today?
No. Not really. Except maybe… Hvordan ved jeg, at hun ikke lige pludselig ligger og er død inde i maven?
Wait, what? What makes you say that?“, spurgte Dr. Feldman med sådan en blanding af lægelig indignation og/eller forvirring over om jeg mon havde tilbageholdt oplysninger om min historik. Dét og en anelse utålmodighed i stemmen. Endnu en bekymret og tydeligt hormonel gravid kvinde. Nåja, har lidt let til tårer i tiden. Tsk tsk.
Listen, you are doing everything right. You don’t need to worry about those things. What do you say we get you an ultrasound so you can see her today? See that everything’s just fine? Huh?
Så lå hun jo der og var så fin. Og helt klart levende. Selvfølgelig.

3

_13+4

Så gik jeg der og hvirvlede mig selv ind i bekymringer om hvordan i alverden det skal lykkes mig at jonglere to små børn, sørge for at de begge får opfyldt de behov de hver især har og samtidigt prøve at nyde dem. Minde mig selv om at “tiden går så hurtigt og de er små i så kort tid” og alt det der som andre siger. Genså Beyonces Life is but a dream-dokumentar, hvor hun blandt andet taler om sin graviditet. Der var åbenbart nogle rygter om, at hun var falskt gravid og i virkeligheden havde hyret en surrogat. Og hun sagde noget i retning af, at hvis man er så heldig (tror endda hun sagde velsignet) at få lov at være gravid og føde et barn, så skulle man være et skarn hvis man ikke bare… Nød det. Okay, det var min tolkning. Men for fanden! Det er jo rigtigt! Måtte lige stoppe op og minde mig selv om hvor pisse hamrende heldig jeg er. Og så trække vejret dybt nogle gange.

4

_12+5

Vi talte om, om man mon bliver bedre til at kapere den der lille nyfødte øgle-gråd, når man er andengangsforældre, eller om den er nøjagtigt lige så hård ved hjertet anden gang. Mit bud var, at man muligvis bliver bedre til at holde ud hvis den store græder, men det er jo heller ikke ligefrem optimalt.

1