_20+5

Jeg havde faktisk glædet mig til at få rund mave. Det er som om, at man er en anelse mere rigtigt gravid, hvis man rent faktisk har rund mave. Udover almindelig oppustethed. Så lige pludseligt, over en uges tid, blev den ret meget større end den havde været længe og det kom faktisk bag på mig, at jeg syntes at den var i vejen, da jeg for Gud-ved-hvilken-gang samlede noget mad op fra gulvet efter barnets frokost. Så blev jeg sendt lige tilbage til sidste gang, hvor jeg i de sidste uger fx helst undgik snøresko eller måtte bede Mathias om hjælp til at få dem på, fordi der bare var så langt ned til mine fødder. Det siges, at man ofte bliver større anden gang, men nu hvor jeg endnu kun er halvvejs, synes jeg godt nok alligevel, at det er en anelse tidligt at få den slags flashbacks.

3

_Dagens Sidespor #263

Kender du følelsen af, at være lidt overvældet af mængden af artikler omhandlende dine børns ve og vel i dagens aviser og online medier? “Sundhedsstyrelsen anbefaler nu at…” Eller “Nye studier påviser at…” Og så videre. Så kan man godt blive lidt træt. Men så kom den her! Møhø.

4

_20+3

Har endelig fået anskaffet mig ventestrømpebukser. Hvorfor jeg ikke gjorde det sidst, er mig en gåde. De er jo – udover diverse joggingtøj – muligvis det mest behagelige stykke beklædning jeg nogensinde har iført mig. Win!

5

_Tanker fra Moderskabet #499

Slog en annonce op på det amerikanske svar på DBA for at sælge vores gamle barnevogn. Vågnede op til adskillige emails med spørgsmål som: “hvad er din mindstepris?” Og “kan du være mere specifik omkring hvilken stand den er i?” Og “hvor bor du, må jeg komme og se den NUNUNU?” Og jeg tænkte: “Slap lige helt af, mister mommy der!!!” Men så kom jeg i tanker om hvordan jeg selv opførte mig, sidst jeg spottede en brugt vare, jeg virkelig gerne ville have fingrene i. Det var noget med: “Hejerdenstadigtilsalg-jegermegainteresseretogvilgernekommepåsøndag-nejventjegersuperfleksibelhvadmedimorgen-erdermangeandreombudet-erduvilligtilatgånedipris-ejokaydeterheltiorden-jegvilgernekøbedenalligevel-NUNUNU!!!

2

_3 frosne forskelle

Med minusgrader i vejrudsigten og et barn der nu er stort nok til at lege på legepladsen, er nye forskelle mellem her og der blevet tydelige for mig. Mon Brooklyn-børn er mere varmblodede end skandinaviske småbørn? Og hvad får de tiden til at gå med om eftermiddagen hele vinteren? Her er tre forskelle, som jeg har undret mig over den seneste tid:
1. Med mindre barnet nærmest er nyfødt, ser man ikke specielt mange barnevogne i Brooklyn, og især ikke de almindelige store, som virker til at være normen i Danmark. Langt de fleste bruger en let klapvogn, som er nem at slæbe op og ned af trapper og lune køreposer er ej heller særligt udbredte. Næ, godt med tæpper og så et regnslag over klapvognen, så holdes den værste vind væk fra babys ansigt.
2. Trods det, at temperaturen har været nede omkring nul grader, har jeg endnu ikke set et barn i flyverdragt. Eller overtræksbukser. Dynejakke og hue på de fleste, så er man tilsyneladende vinterklar her. Termostøvler i snevejr er heller ikke afgørende, så vidt jeg husker fra sidste år. Sneakers eller UGG-støvler, så kan snestorm bare komme an.
3. Hvor legepladserne i sommer gav genlød hver eneste eftermiddag af legende børn, der drønede igennem springvand og rundt på stativerne, er selvsamme legepladser nu overraskende tomme eftermiddag efter eftermiddag. Hvis det er koldt udenfor, så leger man tilsyneladende indendøre. Som en medmor skrev til mig forleden: “With the weather turning, I’ve been hesitant to go outside…” Så sad man der og følte sig vældigt skandinavisk. Vi er jo nærmest programmerede til at få dårlig samvittighed, hvis vi bliver indendøre en hel dag, ikke!

3

_19+6

Det er nok meget naturligt, at det er sådan med barn nummer to, men alligevel kan jeg godt få en lille smule dårlig samvittighed overfor den lille baby. Jeg mener, når jeg tænker på, hvor meget opmærksomhed Noah fik allerede før han blev født, så er det til sammenligning meget lidt, at jeg dvæler ved maven denne gang. Så var jeg ude på cafe alene og sad og nød en kop te. Og så sparkede hun et par gange. Som om: “Mor, det er bare os to lige nu. For en gangs skyld.” Det var godt nok hyggeligt. Og så blev jeg også lidt rørt. Altså da… En lille bitte baby!

5

_Dagens Sidespor #262

Det havde været sådan en dag, hvor det ene praktiske gøremål derhjemme havde afløst det andet og da barnet var puttet om aftenen, havde jeg endnu ikke været udenfor en dør. Så jeg tog en rask beslutning om at gå en tur i kiosken for at få frisk luft og købe chokolade. Ser du, det viser sig nemlig, at jeg tilfældigvis venter en lille slikmund, som OGSÅ er vild med Rittersport lige nu. What are the odds!?! Eller… Det vil sige… HUN er vild med den mørke med marcipan indeni, JEG er mere til den lyse med hele hasselnødder. Så jeg købte selvfølgelig én af hver og så delte vi dem over de næste par dage.

3

_19+4

Da jeg var 20-21 år, havde jeg en kollega, der blev gravid og som en dag lettet sagde, hvor dejligt det var, at hun ikke længere behøvede at gå og suge maven ind. Nu var den rund med god grund. Om jeg ikke kendte det?! Altså det med at gå og måtte holde vejret for at have en nogenlunde flad mave. “Ikke rigtigt!“, kan jeg huske, at jeg tænkte, selvom jeg nok svarede noget i retning af: “Helt sikkert!!!” Lad os bare sige, at det med tiden også her er blevet ganske befriende, at maven ikke længere kan trækkes ind, det er den dog for rund til nu. Havde man bare vidst hvor stram man var dengang, hva’!

5

_19+3

Læste følgende engang i starten af denne graviditet: “Hvis barnet voksede med den samme hastighed gennem hele graviditeten, som det har gjort indtil nu, ville det være lige så stort som solen ved fødslen.Holy shit! Godt det går en anelse langsommere nu, ellers kan det nok være at jeg måtte melde pas på det der med at føde igen!

3

_De gode råd?

En som står mig nær, venter sit første barn. Jeg nævnte for hende halvt i spøg, at jeg virkelig skulle lægge bånd på mig selv, for ikke at overdynge hende med alle mine gode råd. For jeg VED jo så meget nu, ikke(!), her knapt halvandet år efter at jeg selv blev medlem af morklubben. Til min store overraskelse, svarede hun noget i retning af: “Kom endelig med dem, jeg ved jo INGENTING!” Det passer nu ikke helt, for sagen er den, at jeg tror på at de fleste ved lige præcis nok. Og resten skal man nok finde ud af, ved at give sig tid til at lære sit barn at kende og stole på sin intuition. Men derfor kan den vældigt erfarne moder i mig jo godt lide at blive spurgt til råds alligevel, og så kom jeg i tanker om at andre måske har det på samme måde. At de gerne vil dele ud af deres erfaringer. Så byd gerne ind nedenfor. Til en start (måske kommer der flere med tiden) kommer der her tre råd, som jeg enten selv har haft gavn af, eller gerne ville have haft på forhånd.

Fødsel
Til fødselsforberedelse lærte jeg to vigtige ting, som jeg aldrig har glemt. Det ene var, at jo tættere på fødslen man kommer, jo oftere vil man sandsynligvis opleve, at andre mere eller mindre uopfordret giver sig til at fortælle om (negative) fødselsoplevelser eller ud af det blå siger negativt ladede ting som “er du ikke bange for at føde?” eller “har du egentlig tænkt på hvor mange der får en fødselsdepression?” Sjovt nok mindes jeg, at det ofte var kvinder som endnu ikke selv havde født, som havde travlt med at dele de mest horrible historier, som jo så bare var nogle de havde hørt om og ikke oplevet på egen krop.

Læs mere _De gode råd?

2

_19+1

Her er planen: Næste gang vi tager på hospitalet for at bringe et barn til verden, så skal hospitalstasken være pakket på forhånd. OG mine tånegle har set en pedicurist forinden. Bum!

3

_Tanker fra Moderskabet #494

Vi sad og gennemså en masse gamle billeder og… Der er altså noget jeg er MEGET forvirret over. Der var virkelig mange, endda ikke fraklip, men billeder jeg bevidst har gemt, hvor han så ret uheldig ud. Andre hvor han var direkte smågrim at se på. Altså nuttet nok og alt det der, men ikke ligefrem køn, vel?! Jeg forstår det bare ikke. Jeg kan oprigtigt talt sige, at der ikke er gået en eneste dag, siden 31. juli sidste år, hvor jeg ikke har tænkt, at han var det smukkeste væsen jeg nogensinde har set. Men hvad? Så var han bare sådan lidt babygrim som alle andre babyer? Jeg FATTER det ikke!

4

_Dagens Q&A #117

Q: What do you need to vent about?

A: Det sjove ved sådan en 5-års Q&A dagbog, som jeg har gang i her er jo, at man efter et års tid kommer tilbage til ens tidligere svar. Mit svar sidste år er stadig aktuelt, idet jeg dengang svarede følgende: “Den kæmpe kontrast der er mellem den enorme kærlighed jeg føler for Noah og så hvor helt uendeligt kedeligt det er at passe ham.” Mon der er nogen, som oprigtigt synes det er det fedeste i verden at hænge ud med et barn størstedelen af tiden? Selv pædagoger har jo typisk en hel flok børn at tage sig af og ikke mindst kolleger. Men ved du hvad? På trods af, at det kan være for sygt kedeligt nogle dage, ville jeg ikke have det anderledes. Kæmpeklichéen med at tiden flyver… Det passer jo skisme! Jeg VED bare at han skal i børnehave før jeg får set mig om, og så er han jo praktisk talt på vej på college derefter. Så for tiden får jeg det bedste ud af kedsomheden.

Invitation: Besvar gerne dagens spørgsmål. Enten for dig selv eller her i kommentarfeltet.

3

_Dagens Sidespor #261

Ih, jeg er typen som griner alt for tidligt af mine egne vittigheder. Som i før jeg overhovedet er nået til pointen. Og jeg griner også af mine venners morsomheder. Og som regel af Mathias’ jokes, selvom han totalt har farhumor. Det havde han faktisk endnu før han blev far. Men så er jeg åbenbart også typen, som griner hånligt af andres sjove påfund, hvis jeg ikke kan lide dem. Har fået en fødselsdagsinvitation af Hende Vi Ikke Kan Lide. Hendes datter fylder 1 år og de holder et surprise party for hende. Hvorfor? Fordi: “S has no idea she’s turning one!!!” Hæhæhæh! NOT!

2