_Tanker fra Moderskabet #487

4. november 2014

Rendte tilfældigt ind i en anden mor, som jeg tidligere har besluttet, at jeg ikke kan lide. Hendes datter sagde en lyd og jeg udbrød overrasket: “Sagde hun lige hej?!” Sidst jeg så hende, var hun bare en lille blop, der ikke kunne så meget andet end at øve sig på at ligge på maven. Nu er hun 11 måneder. Moren sagde stolt ja, og tilføjede også entusiatisk, at barnet også siger X, Y og Z, heriblandt “I love you!” Noah siger sgu ikke så meget, der lyder som rigtige ord. Og slet ikke sætninger endnu. Han er 15 måneder. Pis! Det er DERFOR jeg ikke kan lide hende. Hun får mig til at føle, at Noah er bagud. Snakken faldt på aftensmad og moren nævnte, ikke uden førnævnte stolthed i stemmen, at datteren kan lide alt og spiser alt hvad man serverer for hende. Hvis det stod til Noah, levede han vist gerne udelukkende af nybagt rugbrød og lasagne. Pis igen! Så det gik jeg og irriterede mig lidt over, mens jeg forsøgte at konversere høfligt. Var faktisk så irriteret, at jeg næsten – kun næsten – overhørte usikkerheden i hendes stemme, da hun gentagne gange nævnte noget med at “hun jo ikke kan gå endnu” eller at hendes tøj ikke matchede og “Noah er altid så smart i tøjet!

5