_25+1

Apropos at være et vrælende vrag… Den her får mig (også) hver gang for tiden. Hver evig eneste gang faktisk. Således kneb jeg igen en tåre forleden, da vi alle tre gik hjem fra legepladsen i strålende solskin, og vi passerede en bil, som spillede den for fulde gardiner. Lykken kommer når man mindst venter det, også på en tilfældig gade i Brooklyn med USAs største power couple som soundtrack. Jeg ka’ li’ det!

 

_25+0

Snakkede om den kommende familieforøgelse:

P: “Hvad hvis han tror, at jeg elsker ham mindre til den tid?
M: “Jamen det er jo kun din opmærksomhed der bliver halveret. Din kærlighed bliver fordoblet!
P: “Hæhæ! Hvor dybt sagt!
M: “Jaeh… De kalder mig lommefilosoffen!

 

_24+6

Den der redebyggertrang, som man taler om… Jeg tror den er kommet tidligere til mig end sidste gang. Idag gennemgik jeg fx alt Noahs babytøj. Der er godt nok overraskende meget, som er rimeligt neutralt i farverne og som derfor snildt kan genbruges når lillesøster melder sin ankomst. Hvis man altså går op i sådan noget med farver. Og det har jeg opdaget, at jeg gør! Men så slog det mig, at måske handler det ikke BARE om, om en lille pige kan gå med blåt, for selvfølgelig kan hun det, og det er jo ikke engang sikkert at liberty og gammelrosa klæder hende, vel?! Nej, jeg kom til at tænke på, at når jeg pludselig synes, at vi må og skal anskaffe os mere feminine gevandter til vores kommende datter, så må det være fordi, at det er en vældig konkret måde at indstille sig på, at der kommer et nyt barn ind i familien. Ikke bare et barn mere, en tro kopi af Noah, nej, et helt nyt lille menneske som er helt sin egen og som vi skal lære at kende, fuldstændigt som da vi skulle lære Noah at kende.

Ja, det var ét bud. Det KAN også godt have noget at gøre med, at der findes virkeligt meget pænt pigetøj derude. Jeg skal ikke udelukke muligheden, jeg er jo som sagt blevet ramt af den famøse reddebyggertrang!

 

_Tanker fra Moderskabet #520

Et tilbagevendende debat-emne mellem min veninde og jeg, er vore tanker omkring institutionsbørn og hjemmebørn. Hvor hun kan bekymre sig om, om hendes børn fx var for små, da de kom i vuggestue, tænker jeg på om Noah mon bliver for stor, før han sådan rigtigt kommer ud og har en hverdag sammen med andre børn. Vi snakker om, om det er synd for dem hver især. Jeg tænkte på det så sent som igår, da vi var på legepladsen, og Noah var helt i sit es, da tre andre børn inviterede ham til at være med i deres boldspil. “Åh, er det ikke også synd for ham, at vi sådan bare har besluttet, at jeg går hjemme med ham?“, tænkte jeg bekymret. Men… Min veninde er typen, der altid formår at sige de rigtige ting, endda ikke på en irriterende måde – det luner altid så godt når hun først begynder – og således mindede hun mig om, at der nu-til-dags meget sjældent er noget der er SYND for børn, som i øvrigt ellers er sunde, raske, elskede, mætte og-hvad-har-vi. Næ, det er ikke SYND for ham at den person, han primært hænger ud med i løbet af en dag ikke er bedstevennen, men mig, hans mor… Men altså… Det strejfede mig nu alligevel, at jeg glæder mig til at skænke ham den gave, som så mange ynder at sige at søskende er.

 

_Tanker fra Moderskabet #519

Jeg har altid syntes, at det lød en kende utroligt, at Mozart komponerede symfonier som 5-årig. Jeg mener… En 5-årig?! Yeah right! Men hør lige her, sagde den stolte moder, forleden satte min søn en mundharmonika for læberne for første gang og, I kid you not, det var et spørgsmål om MINUTTER før der kom MUSIK ud af den. Eller… Altså musik er måske så meget sagt, men der kom da lyd ud af den og ikke engang på en irriterende, larmende måde. Næ du, det var musik i mine ører! Tror I det er Mozarts mor der har skrevet hans Wikipedia-profil?

 

_Tanker fra Moderskabet #518

Det er svært afgøre, hvad der er bedst: At snige sig til en lur på sofaen, mens barnet selv sover og der er ro i hele huset. Eller at få lov til at slumre ind i søvnen, mens barnet går pludrende rundt og leger og faren engang imellem brummer ét eller andet imellem kaffe og aviser. Åh lykke. Jeg kunne godt gå hen og blive fan af det der med juleferie.

Glædelig jul til dig og dine fra mig og mine og mange tak fordi du læser med. Hjerte.

 

_24+0

Så vidt jeg kan forstå, kan babyen på nuværende tidspunkt høre vore stemmer. Lidt akavet tidspunkt, da det for tiden drejer sig en del om at prøve grænser af herhjemme. Således må hun have en klar forestilling om, at hendes mor er lidt den skrappe type og i øvrigt undre sig over, hvem ham der Noah-Nej er, og hvorfor han skal have den samme besked så mange gange om dagen. Man skulle jo tro, at det var nok med en enkelt gang, men måske er han lidt glemsom?!

 

_Én kvinde, én graviditet

IMG_0294Fra min fødselsdag i august 2013 med en blot 18 dage gammel baby på armen. Åh, så lille bitte. Hjerte. Hjerte.

Hver uge lytter jeg til podcasten Pregnancy Perfect med Anabell Ingleton. Selvom det er en anelse poppet og værtinden er lidt vel californisk at høre på til min smag, så hygger jeg mig med det. “Nu håber jeg ikke, at du bliver stresset af at lytte til det program“, spurgte min jordemoderveninde mig, underforstået at hun ikke håbede, at jeg sammelignede mig selv for meget med de kvinder der bliver interviewet i programmet. Alle kvinder er forskellige. Alle graviditeter er forskellige. Ingen stress her, tværtimod faktisk. Jeg synes, at det er noget så bekræftende, hvor mange ting man sådan kan gå at have tilfælles med andre gravide og det er egentligt meget betryggende at høre hvor udbredt det er med begynderkvalme, nysgerrigheden efter at kende kønnet på barnet og trangen til rent faktisk at spise for to. Hvert interview er bygget op på nøjagtigt samme måde med de samme spørgsmål og jeg kom på, at det kunne være sjovt at besvare alle spørgsmålene som en slags graviditets-blå bog her på bloggen. Læs mere _Én kvinde, én graviditet

 

_Tanker fra Moderskabet #515

Hvordan det går med, at mit et og alt nu sover på eget værelse? Glimrende, tak! Det er værre med mig. Jeg skal lige lægge min må-ikke-vække-barnet-adfærd fra mig. Nu behøver jeg fx ikke længere tænke på, hvilke gulvbrædder der knirker. Vi behøver heller ikke at hviske inden sengetid og man kan fint tænde sengelamperne. Vi behøver ikke at klæde os af musestille som ninjaer ude på badeværelset længere og hvis man vil læse lidt, i sengen, inden sengetid så gør man det bare. Ja, vi har sågar set TV derinde. Hvilken luksus!

1

_Tanker fra Moderskabet #513

Når jeg tænker på, hvor mange gange barnet har stået inde i sin seng og lydt lidt utilfreds og jeg har tænkt: “Nånå, han gider vist ikke sove længere nu… Det kan ikke  passe! Jeg giver det lige 5-10 minutter!” Og så er det blevet ved, og det viser sig, at han selvfølgelig ikke bare kunne lægge sig ned og sove videre med en helt fyldt ble. Ja, altså så er det jo ikke fordi jeg går og slår mig selv oveni hovedet og råber FORÆLDRESVIGT, vel! Men hør her, havde det være en dagplejer eller pædagog, der ikke OMGÅENDE havde taget sig af mit stakkels barns MEST BASALE behov, så… Ja, så kan det nok være at den her løvemor ville blive lidt stram i betrækket. Det kan ikke være helt nemt at have med moderne forældre at gøre på daglig basis, hva’!

2

_23+3

Jeg er egentlig glad for min korthårsfrisure. Men den kræver rimeligt hyppige frisørbesøg. Helst hver 6. uge, men jeg kan godt strække den til 8 uger. Men så er jeg også træt af mit eget spejlbillede til den tid. I et lille glimt, så jeg for mig, hvordan vi (åh gru!) måske får sådan en lille ked-af-det-baby, som ikke tillader os at gøre så meget andet end at overleve de første måneder. Har jeg jinxet det nu?! Nå men, så vokser håret sig jo nok langt. Eller længere i hvert fald. Det er til at forstå, for hvis man ikke har tid til at gå til frisøren, så bliver man ligesom ikke klippet. Men det forklarer ikke alle de mødre med langt hår, som pludselig klipper det af? Mere praktisk?

1

_23+2

Nå, men det skal nok blive interessant, det her… Hver gang jeg så meget som viser et andet barn en smule opmærksomhed, så er han der. Med en blanding af: “MOR MOR MOR, hvad laver du? Har du GLEMT mig?” og “Du kan godt glemme det, dit lille svin, hende dér, hun er MIN mor!

1

_Tanker fra Moderskabet #512

Syntes at vi manglede lidt nyt læsestof til Noah og købte en lille stak, som er blevet til årets adventsgaver. Han forstår jo ikke konceptet, men jeg synes det er SÅ hyggeligt og endte på dette kompromis, da en pakkekalender ikke rigtigt kunne retfærdiggøres til en knapt halvandet år gammel dreng. Den ene bog, On the Night You Were Born, må dog være en slags fejlkøb. Jeg kan knapt læse den første side uden at flæbe. Hør bare:

On the night you were born,
the moon smiled with such wonder
that the stars peeked in to see you
and the night wind whispered,
“Life will never be the same.

3

_Nostalgiske Noter #117

Et par dage gammel og Mathias ville spille noget musik for Noah. Var lige ved at sætte Kanye West på, men jeg stejlede helt vildt. Var bange for, at Mr. Wests musik var en tand for “vredt” at lytte til for sådan nogle helt nye, uskyldige ører. Klip til igår, hvor en bil holdt stille i et lyskryds ved siden af legepladsen og der var skruet gevaldigt op for noget hip hop. Hvad gør den lille Brooklyn-dreng? Dansede da rundt og lavede skub-på-taget-bevægelser.

2

_23+0

Havde en to timer lang togtur hjem fra en julefrokost i New Jersey og det med tre forskellige tog. Tvivlsomme toiletter i tog og på stationer er udelukket, kan du nok forstå, så det var en laaang tur. Da jeg endelig nåede tilbage til Manhattan og gik fra Penn Station til 34th Street havde jeg virkelig vand i øjnene, så meget skulle jeg tisse. I togene kommer der med jævnlige mellemrum besked om, at man bør rejse sig op for ældre og gravide. Var overbevist om, at tissetrangen ville blive mindre, hvis bare jeg fik lov at sidde ned. Så var det faktisk, at jeg for en gangs skyld godt kunne have ønsket, at maven var større, for der var jo ingen der tilbød mig deres plads, som jeg stod der og gemte vommen inde under min vinterfrakke. Næste gang knapper jeg op og strutter uden skam i livet!

2