_Tanker fra Moderskabet #560

Han er stadig en lille nej-siger. Svarer ofte “nej” for en sikkerheds skyld på spørgsmål, hvor han vist egentlig mener “ja”. Engang kunne man vide sig sikker på, at formiddagsluren var slut, når der stod en unge inde i sin seng og råbte: “Nej nej nej NOOOOOO!” Som i: “Mor, jeg er færdig med det her soveprojekt. Kom og tag mig op LIGE NU!” Nu er han begyndt at variere den engang imellem. Nu kan man være heldig, at han vågner og begynder at stå og råbe: “JA? JA? JA? Heeeeej!” Det griner jeg altid lidt af. Som om han siger: “Færdig med at sove nu, mor, hvad har du SÅ til mig?!

 

_33+6

Sær følelse, det der med at være sulten, men alligevel ikke have plads til mad i maven. Det må være det der menes, når man siger, at man har en baby helt oppe i halsen. Cirka seks uger tilbage. Det skal blive godt at få min krop igen. I hvilken stand jeg så end får den igen i. Men! Nu skal du ikke bekymre dig, bare fordi pladsen efterhånden er trang i maveregionen, så sulter jeg altså ikke. Imorges klemte jeg således snildt både en bagel, en croissant og en cappuccino ned. Man har jo også en slags forpligtelse til at fylde energi på maskineriet, ikke!

 

_Tanker fra Moderskabet #559

Ude på gangen, hvor vi jo ynder at gå ud og brænde energi af på de her megakolde vinterdage, er der et vindue med meget lav vindueskarm. Så lav at en tumling snildt kan kravle derop og sidde eller stå og nyde udsigten. Eller kravle derop og hoppe ned igen og igen. Eller bare stå og fortælle røverhistorier. Jeg synes det er lidt sødt. Men ih! Nogle gange får jeg sådan nogle billeder for mit indre blik, hvor jeg pludselig bliver helt vildt bange for at ruden brister og han bare dratter ud. Fra fjerde sal. Så bliver jeg skidebange og har lyst til at hive ham ned med det samme. Noahs lille veninde, som bor på samme etage som os, må ikke lege i den vindueskarm fordi, som hendes mor siger: “Sweety, we don’t trust the people who built the building!” Første gang jeg hørte hende sige det, tænkte jeg: “Ej shit, gør vi ikke?!?!?!?” Nu forstår jeg, at det er bare er hendes måde at skyde de der forfærdelige billeder fra sig på. Enhver forælder får dem vist. Desværre.

 

_Tanker fra Moderskabet #558

Barnet har en lille legetøjsværktøjskasse. Yndlingsværktøjet er, ikke overraskende, en hammer. Det hele er i træ, men jeg skulle virkeligt have valgt et sæt i plys. Hvis altså det findes. Nøj, jeg har haft mit hyr med at prøve at forklare ham, at man altså ikke må hamre på væggene, radiatorerne eller sin mor. Idag gik den i to stykker. Så er den pludselig ikke så oplagt at hamre med længere. “Nej hvor ÆRGELIGT, skat, og så har vi vist ikke engang noget lim liggende!

 

_Dagens Sidespor #277

Fik den idé at barnet måske kunne have glæde af en lille dukke, nu hvor han skal være storebror. Du ved, en baby der er hans?! Så hvad gør dronningen af netshopping? Røg straks på Amazon og søgte på “baby doll”. Huha, der kommer i grunden en hel del op, som slet slet ikke er tiltænkt børn. 

Invitation: Nogle erfaringer med hvordan man forbereder en tumling på at blive storebror? Er det en god idé med en dukke eller har du andre fif du vil dele med mig?

 

_33+4

Det der akavede øjeblik, hvor man får øjenkontakt med en på toget, som ser ud til at kunne bruge en siddeplads, men man ooooorker ikke at rejse sig og det virker også bare en anelse for demonstrativt at knappe vinterjakken op for at lade maven komme til syne. 

 

_33+3

Apropos trangen til at sørge for den kommende storebror, når lillesøster melder sin ankomst… Tænkte at det ville være smart at notere Noahs daglige rutiner ned. Hvornår han plejer at sove, spise osv. Så veninden der skal passe ham har noget at gå ud fra og tiden jeg er fra ham ikke bliver meget anderledes end normalt. Men så var det, at jeg kom i tanker om, at han ikke har været konsistent overhovedet de sidste tre dage. Og det går jo nok ikke at notere noget i retning af: “Han sover typisk fra 9-12. Men nogle gange nægter han at sove før 10.30 og så kan han vågne igen mellem 12 og 13.30. Så skal han spise frokost. Bare giv ham en rugbrød med humus. Nej vent, nogle gange kan han åbenbart ikke lide rugbrød. Banan virker altid i øvrigt.” Ja… Indtil videre er det eneste på listen: “Banan er en sikker vinder!

 

_Dagens Sidespor #276

I julegave fik barnet nogle små miniaturemøbler. Sådan en lille stol er tilsyneladende vildt sjov at skubbe rundt i hele stuen. Han drøner rundt med den som kompenserede han for, at han aldrig fik en gåvogn. Nogle gange stopper jeg ham i foretagendet. Mest hvis larmen generer mig, men også lidt med tanke på underboen. Selvom… Jeg har indtryk af (læs: håber), at de ikke er så meget hjemme. Og måske er larmen ikke så generende. Håber jeg. Så forleden trak vores overbo en stol henover gulvet og jeg forstod hvilket inferno af larm der må være nede hos underboen når barnet “flytter om”. Undskyld?!

 

_33+1

Pudsigt som en fødsel på en måde handler meget lidt om den baby der skal fødes. Første gang handlede det så meget om mig. Om hvordan jeg mon ville håndtere det hele. Og med det hele, mener jeg mest bare smerten. Jeg forventede af mig selv, at jeg ville være “dårlig” til at føde. At jeg ville klynke mig igennem hele forløbet og måske endda komme til at modarbejde processen ved bare at give op. Heldigvis overraskede jeg mig selv på den front. Nok beklagede jeg mig gentagne gange og dét i en meget bestemt tone, men skal man tro Mathias i den sammenhæng, så var det hele indeni mit hovede. Beklagelserne kom tilsyneladende sjældent over mine læber. Denne gang… Ja, da er det faktisk mest Noah der fylder i mine tanker, når jeg tænker på fødslen. Hvordan vil det være for ham, at jeg er væk fra ham i flere dage. Vil han savne mig? Forstå at jeg kommer hjem igen? Og hvordan vil han reagere på, at vi har et nyt familiemedlem med os, når vi træder ind af hoveddøren? En lillesøster. Den største gave? Mon han vil forstå det? Forhåbentligt med tiden.

 

_Dagens Sidespor #275

Sad og talte med en flok veninder og en af dem fortalte om nogle bekendte, hvor manden i forholdet har fået for vane at flygte med et opgivende ansigtsudtryk hver gang børnene laver unoder. Dét eller også overlader ham dem straks til moren. Og os høns kunne jo sagtens blive enige om, at han da vist er den største wuss der kan gå på to ben. “Hvad med liiige at tage lidt ansvar for sine børn, hva’hva’hva’!!!” Sagde vi. Så havde jeg lige et par dage, hvor det der med at få ungen til at sidde på en stol ved bordet og spise var noget nær umuligt og lysten til bare at skride var ret stor. Skal virkelig øve mig i ikke at dømme andre forældre. No good can come of it.

 

_32+6

En graviditet er vel egentlig én lang nedtælling. Men nu føles det som om nedtællingen for alvor er igang. Til lillesøsters fødselsdag. Således kan jeg tilsyneladende flette den kommende fødsel ind i alle samtaler. Da jeg spurgte noget familie, hvornår de skal flytte her i foråret og de sagde “midt i april”, svarede jeg derfor (super relevant): “Til den tid har jeg en datter!” Mathias gør det også lidt. Igår sagde han: “Ja… Nu er det snart marts, så skal jeg en uge til Vancouver og en uge til Buenos Aires og så skal jeg ikke ud at flyve igen før jeg er far til to!” En datter! Far til to! Hey, det er altså lidt vildt!

 

_Tanker fra Moderskabet #557

Og apropos det der med at komme i overtøjet og ud af døren. Kæmpe cadeau til alle Jer, der gør det hver eneste morgen! Vi skal meget sjældent pinedød være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, det meste og de fleste kan godt vente på os. Heldigvis. Men sådan ved jeg godt, at de færrestes hverdag kan hænge sammen. Så… Tommelfingeren op, ikke!

 

_32+3

Jeg synes egentligt, at det er lidt synd for ham, at JEG bliver irriteret på HAM når han ikke lige samarbejder specielt meget, her imens jeg er lidt ekstra rund om livet. Det er jo ikke ligefrem fordi han selv har fået lov at beslutte hvornår han skal være storebror, vel. Det er det forbandede overtøj igen nu. Igår tog det mig en hel freaking halv time at få ham i tøjet. Og vi var kun ude i kort tid fordi… Ja, det er jo helt vildt koldt at lege i sne, når man nægter at have vanter på, ikke! Og det var lige så besværligt at få tøjet af ham igen, for nu var han jo tilmed blevet snydetræt. Kom til at hyle lidt da han var puttet. Og jeg hyler ellers meget sjældent når jeg er alene. Med mindre det er af lykke. Skrev til Mathias, at jeg godt ville bede om carte blanche til at klynke så meget jeg vil de næste to måneder. Det fik jeg. Prompte. Hvis det så blev nemmere af den grund, ville det jo være fint.

 

_Tanker fra Moderskabet #556

M: “Efter vi har spist, tænker jeg at smide Noah i vognen og gå en lang tur med ham. Så kan du også få lidt ro herhjemme alene.
P: “Okay. Dejligt.
M: “Og jeg vil gerne lige sige, at det selvfølgelig er fordi, at jeg gerne vil give dig lidt plads, men det er mest fordi, at JEG har lyst til at gå en lang tur med vores søn.

Det er altså godt, det der med klare linjer. Hvis man er sådan lidt i søvnunderskud og overskud generelt bare ikke er det der er mest af, kan man så nemt komme til at tage misforståede hensyn til hinanden. Det er noget nemmere at undgå hvis man skærer tingene ud i pap. Således denne dialog kort bagefter ovenstående:

M: “Hvilken donut vil du gerne have, at jeg tager med hjem til dig?
P: “Lemon Poppy Seed og Passionfruit.
M: “Hvilken vil du helst have af de to?
P: “Altså… SKAL jeg vælge? Kan jeg ikke bare få én af hver?

 

_Tanker fra Moderskabet #555

For næsten præcist et år siden købte vi ny seng. Tre nætter i træk nu er ungen endt i smørhullet henholdsvist klokken 1.30, 00.30 og 23.30. Needless to say, jeg har flere gange i løbet af de sidste nætter ærgret mig over, at vi købte en queen size seng. Hvorfor ikke en king size når vi nu var igang. Eller en California king??? Ikke gennemtænkt! Eneste plus er, at han gerne vil holde i hånd dér midt om natten og han ligger også gerne i ske. Det er såmænd hyggeligt nok. Havde bare været ekstra hyggeligt i en større seng, ikke!

 

_Tanker fra Moderskabet #554

Jeg værner meget om barnets lure i løbet af dagen. Det er nok en form for reaktion på engang, hvor det med søvn ikke var noget han gjorde så meget i. Altså i forhold til nu. Nu kan han godt sove i sådan… 4-5 timer i løbet af en dag. Det er jo den rene luksus for sådan en småtyk og træt type som mig. Eneste hage er, at han lader til at sove bedst i sin seng. Jeg har nu i en uge forgæves forsøgt at planlægge en aftale med en veninde, hvis søn har det på samme måde. Han sover også bedst hjemme i sin seng. Dog et par timer forskudt i forhold til Noah. Det er ganske umuligt at få til at lykkes åbenbart. En SMS-udveksling:

Mig: “Så… Forårets projekt må være at få lært Noah at sove lur i klapvognen igen. Det kunne han altså godt engang.
Veninde: “God idé. Det MÅ kunne lykkes.
Mig: “Jep. Så ser jeg for mig, hvordan vi sidder i parken og drikker varm kaffe med tre musestille, sovende unger i vognene. I en solstråle. Måske er der endda fuglekvidder.
Veninde: “JA!!!!

Man kan da altid krydse fingre, ikke!

 

_31+5

Engang i efteråret læste jeg en bekendts statusopdatering på Facebook, som lød nogenlunde sådan her: “Premiere på Fifty Shades of Grey den 12. Februar 2015! Krydset i kalenderen er hermed sat!!!” Dengang tænkte jeg småsippet at A) Dét var alligevel en noget bramfri statusopdatering. Jeg mener, kan man så ikke lige så godt annoncere offentligt at man glæder sig for vildt til at gå hjem og knalde sin kæreste (efter filmen) på en bestemt dato? Og B) Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til, til den tid er jeg jo godt og vel hele syv måneder henne. Så oprandt den 12. februar sørme og jeg kan stadig hverken forholde mig til hypen omkring filmen eller det faktum at jeg nu er 1/3 inde i sidste trimester. Det lakker mod enden. Men det kunne da være at man skulle fordrive ventetiden med at få set den film?!

 

_Tanker fra Moderskabet #553

Kender du det, at nogle andre har fundet på et udtryk, som rammer så helt og aldeles plet, at man kunne ønske, at man selv havde fundet på det? Hørte at skuespillerinden Ellen Burstyn har indført “should-less days“. Altså dage hvor der ikke er noget der hedder skulle og burde. Man gør bare som det passer en. Sådan nogle dage har vi mange af for tiden. Det trænger jeg åbenbart til. Den bedste indsigt det gav mig idag? At mit barn åbenbart godt gider at ligge arm i arm med mig, når blot der er børnefjernsyn at kigge på imens. Det var altså flere minutters lykke lige der på en helt almindelig smågrå torsdag. Hjerte!

 

_31+4

Kom til at snakke om, at det egentligt er lidt pudsigt som de fleste kvinder (nåja, i hvert fald jeg) forlanger at få at vide hvad faren egentligt har tænkt sig at stille op, skulle man give sig til at føde derhjemme eller i bilen på vej til hospitalet. Altså… JEG ved ikke engang hvordan jeg skal forholde mig, hvis babyen pludselig bare vil ud, hvordan skulle HAN så vide det?

M: “Det er noget med, at det vigtigste er at gribe barnets hoved.
P: “Hvad?! Hvordan ved du lige sådan noget?
M: “Det har min kammerat fortalt mig. Han slog det op engang. Det er godt at have styr på den slags jo.

Okay. Point til farmand.

 

_Én kvinde, én graviditet – Elskede Elise

Læser du med hos Cecilie på Elskede Elise? Det er der god grund til at gøre hvis du, som jeg, egentligt ret godt kan lide hverdagen og netop derfor holder af at høre om hvordan den udspiller sig hjemme hos andre familier. Cecilie skriver om stort og småt, og det som regel med sin lille nuttede datter, Elise, i fokus. Helt sikkert værd at tjekke ud og nu også fordi hun netop har udgivet sin graviditets-blå bog. Find den HER.