_38+2

Det der med at være gravid. Det er bare så meget… KROP! Jeg synes altså, at det føles lidt underligt at kunne mærke sig selv og et andet menneske så meget. Hele tiden. Men en rar forskel fra første og andet trimester til nu, er alligevel at hvis noget gør ondt eller er ubehageligt, tænker jeg ikke automatisk: “HVAD VAR DET? Er babyen ved at dø lige nu??!!!?” Nej, nu er det snarere noget i retning af: “Well hello there, ER DU EN VE? Hvis ja, så er du hjerteligt velkommen!

 

_Tanker fra Moderskabet #579

Sikke mange muligheder, man pludselig har som tumlingemor, når barnet ikke sover flere gange om dagen. Sagde jeg med ja-hatten på. For jeg har jo tidligere ærgret mig over, hvor få tilbud der er til børn i vores nabolag. Det viser sig, at der er masser af aktiviteter for børn, de er bare tilrettelagt sådan, at man kommer og er med om formiddagen, kører ungerne trætte, fodrer dem af og SÅ sover de en god lang eftermiddagslur. Fagre nye verden! Så vi har fx været til “Toddler Playdough Playgroup” et par gange. Det er lidt specielt, for barnet er tilsyneladende ikke så vild med ligefrem at røre ved modellervoksen. Synes de andre børn er vældigt påtrængende og vil egentligt helst sidde hos mig. Såeh… Det strejfede mig naturligvis, om han mon er ved at blive et lidt mærkeligt hjemmebarn. Men så købte vi en croissant bagefter, som han spiste med stor fornøjelse og så konkluderede jeg, at han trods alt ikke er blevet helt sær. Endnu.

 

_Tanker fra Moderskabet #578

Jeg var blevet så vant til, at svaret på alle spørgsmål var “nej”, “no” eller “NEJNEJNEJ-NOOOOO!” at jeg blev helt overrasket, da han begyndte at svare “ja” til ting. Jeg synes det er helt sødt, selvom han oftest bruger ordet i en let bebrejdende tone. Som i: “Ja, mor, dét tog godt nok lang tid for dig at regne ud, HVA’!” Men det er ligesom en rar afveksling fra nej’erne eller den akavede stilhed med tilhørende undvigende blik, som han hidtil har brugt som substitut for “ja”. Hvordan han lærte det? Det var den der uge, hvor vi begge var syge, og jeg kom i tanker om, at det der Ramasjang vistnok er ret populært i Danmark. “Noah, vil du gerne se fjernsyn?” “Jaerh!” 

 

_Tanker fra Moderskabet #577

For 3-4 år siden blev jeg pludselig ramt af nogle vilde allergiske reaktioner overfor øjenmake-up. Holdt en pause, afprøvede nogle forskellige “naturlige” alternativer med samme røde, kløende resultat til følge og gav så helt op. Og er gået au naturel lige siden. En enkelt eller to venlige sjæle har sagt “men du kan jo bære det!” Men det er bare det, at med min frisure, er det altså lidt tricky ikke rigtigt at kunne pynte sig med dullegrej. Især når man er lidt for glad for joggingtøj og i øvrigt tit kommer til at tale med mad i munden og endnu oftere glemmer det der med at være sådan… Yndig og feminin. Ikke! Igår hørte jeg så om et make-up-mærke, som lød så tilpas ufarligt, at jeg fik lyst til at afprøve det. Men så kom jeg i tanker om, at make-up jo både skal påføres og renses af, for at man har noget sjov ud af det og er det VIRKELIG den form for extracurricular activity jeg skal engagere mig i lige nu? Altså som vordende mor til to? Den er altså svær, folkens!

 

_38+1

P: “Ej, hvad hvis hun er helt vildt grim?!

M: “Det tror jeg altså ikke, at hun er.

P: “Det kan man da ikke vide. Hun så da ikke for køn ud på det seneste scanningsbillede, hva’!

M: “Jeg tror ikke, at det bliver noget problem, når først hun er kommet ud, for så er du sikkert helt oppe og ringe af alle de hormorner der suser rundt i din krop efter fødselen, at du synes hun er det smukkeste i hele verden.

P: “Hvad så med dig? Så må du jo stadig kunne se det?

M: “Jeg tror nok, at de der hormorner skal smitte af på mig også!

 

_38+0

Læser du med ovre hos Dines? Hvis ikke, så stik derover LIGE NU! Hendes skriverier er sådan en slags… Ordslik. Og nu venter hun sig også, så er det på en måde ekstra lækkert at læse med. Især hvis man har fulgt med i et stykke tid. Hvorom alting er… Hun skrev noget i retning af, ikke helt at følge normen, når det kom til redebyggeri, med alt hvad det indebærer af indretning af børneværelse, forhåndsvask af babytøj og noget gravidgoogling af åndedrætsteknikker. Og jeg kom i tanker om, at det bedste råd jeg nogensinde har fået, siger den vordende andengangsmor, var noget med, at man ikke skal købe noget til babyen før man rent faktisk har brug for det. Der er nærmest ikke noget, faren ikke kan løbe ud at købe, mens moren sidder og ammer og hælder chokolade indenbords. Så det giver totalt god mening. Og jeg har naturligvis slet ikke fulgt det råd – overhovedet – hverken første gang eller denne gang. Faktisk, og nu må der gerne grines, har jeg netop her til formiddag fnugrullet lagnet i vuggen. For der var jo blevet støvet deri, siden der har været redt op i et par måneder nu. Ja.

Ps. Kan du ikke læse alt indholdet på Dines’ blog? Send hende en besked via Facebook og få en kode og vupti! Så er du også indviet.

 

_37+6

Det blev sådan en uge, hvor jeg selv var syg først og dernæst barnet. Problemet var at jeg var så forhippet på at ville føde, at jeg tolkede symptomerne som tegn på en snarlig fødsel. Som udeblev. Så lå jeg der og havde umådeligt ondt af mig selv, samtidigt med at jeg klynkede til alle der ville lytte OG fortalte mig selv, at jeg var dårlig til at være gravid. Meget… Ukonstruktivt. Men det var ikke det værste. For jeg blev faktisk også lidt sur på babyen. Som om: “Hvad bilder hun sig ind sådan at komme og overtage min krop på den måde, smadre rundt i min bug på tidspunkter af døgnet hvor os almindelige mennesker gerne bare vil hvile og i øvrigt blive boende længere end forventet!? STRENGT!” Og så kom den dårlige samvittighed. Naturligvis, for sådan er jeg åbenbart indrettet. Men hey, er det ikke som om, at man ikke rigtigt må synes, at det er ufedt at være gravid, for “en graviditet er jo noget smukt og godt og livets største gave!” Eller hvad? Nu er jeg ovenpå igen og læner mig, næsten uden dårlig samvittighed, op af en medsøsters svar på hvad hun holdt mest af ved sin graviditet: “When it was over!” Enig! Til alt held har jeg prøvet det før, og ved med sikkerhed, at den sande gave er babyen og HENDE! Årh! Hende glæder jeg mig heldigvis til at møde.

 

_Tanker fra Moderskabet #576

Talte med en veninde om putteritualer, og hun fortalte, at hun havde fået for vane, at putte og så gå med ordene: “Okay, so mommy’s gonna go clean up the kitchen now“. Så barnet ligesom forstod, at hun blev nødt til at gå nu, for der var jo opgaver der ventede på hende. En dag var barnet kommet ud i stuen og havde fundet sin mor siddende i sofaen og havde formanende sagt: “You’re not cleaning the kitchen, mommy, you’re just watching TV!” Sagen er den, at Noah for det meste godt vil lade mig gå, hvis jeg siger, at jeg skal ud at tisse. Hvem ved hvorfor. Så den er jeg muligvis begyndt at overbruge. “Okay, godnat, mor skal altså ud at tisse nu!” Jeg venter bare på den dag, hvor han klatrer overbord blot for at komme ud og afsløre, at jeg ikke har brugt hele aftenen ude på badeværelset.

 

_Tanker fra Moderskabet #575

Mens vi havde gæster, fandt jeg flere gange barnet ude på badeværelset, siddende inde i brusekabinen. Han sad bare og hang ud. Så jeg tænkte, at det nok var fordi, at der var dejligt køligt derude. Men da han meget entusiastisk vinkede farvel til gæsterne senere og sagde “bye bye” (den er ny), gik det op for mig, at han nok egentligt havde søgt derud for at få ro. Og det er vel ikke første gang i verdenshistorien, at en fyr har søgt tilflugt på badeværelset for at slippe for tøsesladder.

 

_37+5

Nej, NU rabler det! Jeg kunne have svoret, at jeg hørte en lille bitte spædbarnsgråd, på et tidspunkt hvor der virkeligt ikke var nogle babyer i nærheden, og i et nanosekund tænkte jeg: “Kom det fra min baby? Kan hun det allerede? Inde i maven?! Har jeg født uden at fatte det? HVAD FOREGÅR DER?!” Ha! Har man kendt mage! Født uden at fatte det? Dét tror jeg så aldrig rigtigt er sket før.

 

_Dagens Sidespor #280

Stod og ventede på toget og iagttog en mor med hendes lille krudtugle af et 4-5 årigt barn, der hoppede rundt på platformen og begejstret kiggede på togene. I toget fik vi plads næsten lige ved siden af hinanden, og efter nogle minutter begyndte jeg at undre mig over, hvordan i alverden hende moren kunne holde sådan et livligt barn i ro, bare fordi vi nu sad i et tog. Skævede derover og så at barnet sad og drak mælk af en sutteflaske. Først blev jeg faktisk lidt forarget. Som i: “Det er han da ALT, ALT for gammel til, det der!” Men så gik det op for mig, at jeg da nok egentligt bare var lidt misundelig på, at den der mor selv havde besluttet hvad der virker for dem, istedet for at gøre som jeg, Frk. Autoritetstro, at pakke de sutteflasker væk samme dag, som børnelægen antydede, at nu var det vist ved at være slut med dem. Nu er jeg jo nødt til at bevæbne mig med rosiner og alt muligt hver gang vi skal med toget! Det er godt, at der næsten er et helt halvt år til næste lægebesøg, så må vi se, om hun spørger ind til rosinforbruget til den tid.

 

_Tanker fra Moderskabet #574

Havde taget en lur samtidigt med barnet og vågnede ved, at han sad inde i sin seng og sagde “wow” igen og igen. Så kiggede jeg ud af vinduet og opdagede det fineste snevejr. Tænk, når man er knap to år gammel, kan man godt blive begejstret for marts-snevejr. Hvilken hverdagslykke! Ikke som os andre, voksne, som har travlt med at kigge i kalenderen og sige ting som: “Og hvor bliver foråret egentligt af?!

 

_37+4

Ud af det blå gik det op for mig hvorfor jeg er SÅ utålmodig allerede nu! Jeg har jo aldrig prøvet at være gravid “så længe”. Ved den her tid sidste gang, var vi på vej hjem fra hospitalet, helt lykkelige og nyforældrebekymrede på én gang. Så! Jeg har besluttet, at det er OK at føle det som om, at jeg allerede nu er gået over termin. Så har jeg det ligesom lidt bedre med mig selv. Hvilket man godt kan få brug for, når man småbittert konstaterer, at ens datter vistnok allerede er en fars pige, som hørte efter, da hun fik at vide, at det var vældigt ubelejligt, hvis hun kom i løbet af denne uge for: “Far har travlt på arbejdet!” Hrmf!

 

_37+3

Hver gang nogen har kommenteret på min maves størrelse og sagt hvor lille og fin den var, har jeg tænkt: “Åh, øhm tak, tror jeg?! Men du har vist ikke været i mine hval-sko for nyligt, for det er sådan jeg føler mig!” Havde hørt, at man endelig ikke må sige til en gravid kvinde, at hun ser enten stor eller lille ud, men har da hele tiden tænkt, at det var en slags kompliment at få at vide, at man så lille ud. Indtil lægen bemærkede det samme ved flere tjek. Nu forstår jeg. Man bliver jo i tvivl om hvorvidt babyen er for lille! Det skulle hun, FYI, efter sigende ikke være. For lille altså. Bare “petite”, hvilket ultralydsteknikeren bemærkede kan komme til min fordel. Siden det ligesom er mig, der skal føde hende. Jojo.

 

_37+2

Jeg har regnet på det. Noah kom hvad der svarer til idag. Så deeeeet! Nogen der har hørt, om det der ve-støv virker? Og hvor kan man i så fald købe det?!

 

_Tanker fra Moderskabet #573

Vi har delt mange “New York-moments”, som vi kalder dem, gennem tiden. Nu er det mere familie-øjeblikkene der fylder i hverdagen og i hjertet. Som når barnet ved præcis hvad jeg mener, når jeg spørger om ikke han vil sige “den lille søde lyd” eller igår aftes, da Mathias havde taget en halvanden times putning og vi stod helt trætte i køkkenet med hver vores skål yoghurt – for hvem bliver egentligt også sådan rigtigt mætte af at spise rugbrødsmadder til aftensmad? – og jeg tænkte det og han sagde det: “Jeg er bare helt vildt glad lige nu.” Heldige os.

 

_36+3

Det lakker mod enden, når man begynder at regne på hvilken dag i uge 37 det nu lige var, at den kommende storebror kom til verden. Og man tjekker kalenderen og gør sig en mental note om, hvilke dage der sådan ville være mere eller mindre belejlige engang i næste uge. Jeg har da også overvejet, hvilke datoer der sådan er “pæne” datoer. Du kan nok høre, at jeg har det sådan lidt træls med, at man ikke selv kan beslutte den slags, ikke!

 

_Tanker fra Moderskabet #572

Det slog mig, at jeg vist et par gange er kommet til at sige til folk, at jeg “bare går hjemme med mit barn”. Men hvis man ser bort fra alt det der med, at man som et voksent menneske godt kan have behov for at realisere sig selv gennem job og karriere, så er der jo intet “bare” over at være nogens mor. Sådan på fuldstidsmåden. Næ, det må jeg stoppe med at gå og sige.

 

_36+1

Man ved, at det er ved at være på tide, at ens almindelige garderobe igen er tilgængelig, når man begynder at lægge joggingbukser på plads på hylden med det almindelige tøj. For… Der er jo nogle joggingbukser, der er pænere end andre i skabet, ikke!? Sidespor, lillemor, sidespor!