_39+0

5. april 2015

Navnelegen var forbløffende hurtigt overstået. Det var noget med: “Hvad siger du til…?” “God ide!” “Okay!” Næsten kedeligt. Det er helt så jeg misunder de forældre, som vandrer rundt om den varme navne-grød i månedsvis og smager og smager og smager på navne. Venner og familie, der kender til navnet, spørger til tider, om vi stadig holder ved det. Vi refererer aldrig til hende som andet, men jeg svarer alligevel: “Lad os nu lige møde hende først.” For en sikkerheds skyld. Ikke at der vist er nogen tilbage i familien, som gør i at brodere navne på sengetøj. På forhånd. Men alligevel. Så nu leger jeg dato-legen istedet. Alle siger, at terminsdatoen er en fiktiv dato og ALLIGEVEL stod jeg netop i badet og talte på fingrene. Kommer hun mon på vores bryllupsdag? Den 10. april fx? Eller hvad med det “pæne” 15.04.15? Ih, dato-legen kan aldrig blive så sjov som navne-legen.

Invitation: Bare af nysgerrighed: Hvis du fik en datter imorgen, hvad skulle hun så hedde?