_Tanker fra Moderskabet #654

Gik ned at handle efter børnenes sengetid og lagde mærke til en stor gruppe teenagere, der stod og hang ud på den lokale legeplads. Nåede lige at tænke: “Helt ærligt venner, 1) legepladser er altså for børn, MINE BØRN! og 2) ved Jeres mor og far godt, at I er ude at spille smarte lige nu?” Så måtte jeg lige minde mig selv om, at en anden en vist også har haft gang i en brandert eller to på Åbyhøjs legepladser, dengang man åbenbart syntes at billig sprut og gyngestativer var en oplagt kombination. Okay.

 

_Dagens Sidespor #297

Havde travet rundt med babyen i stuen. Rundt og rundt. Med hendes lille hovede hvilende på min kind. Hun kan godt lide at stå foran spejlet. Så står jeg der og ligner en idiot, mens jeg siger lyde for at lokke babysmil frem. Det virker! Men SÅ! Opdagede jeg fandme nogle hår på min kind og tænkte forfærdet, at jeg havde fået barselsskæg. “PIS! Er jeg virkeligt én af dem?” Nåede jeg lige at tænke. Indtil det gik op for mig, at det var babyen, som var ved at tabe håret. Her mangler jeg en passende GIF. Den slags kan du i øvrigt finde ovre på Moderskaberier.

 

_Tanker fra Moderskabet #653

Hvor ofte har jeg ikke kigget på min lille baby og sagt: “Så det var DIG der lå inde i maven i alle de måneder?! Selvfølgelig!” Hun kan også kigge på mig med sit intense stirrekonkurrence-blik og det er næsten som om, at jeg kan se på den let rynkede pande og det lille hovede på skrå, at hun tænker: “Det var jo dig, der var min mor hele tiden! SELVFØLGELIG!

 

_Tanker fra Moderskabet #652

Den stund hvor min lille datter fastholdt mit blik så længe, længere end normalt, at jeg følte, at hun så lige igennem mig og jeg endelig, endelig, endelig følte at jeg helt oprigtigt kunne sige, at jeg elsker hende nøjagtigt ligeså meget som hendes storebror. Da græd jeg af lettelse. Det var et jeg-glemmer-det-aldrig-øjeblik, der skal pakkes pænt ind og passes på.

 

_Tanker fra Moderskabet #651

Alt for tit stopper jeg mig selv i at sige ting som: “Kan du lige være en stor dreng og…?” Eller: “Nu er du jo en stor dreng, så kan du lige…?” Så er det jeg må minde mig selv om, at han stadig er en lille bitte dreng og at ingen – fandme – skulle komme og sige til mig, at jeg da godt lige kunne gøre dit eller dat blot med den ringe begrundelse at: “nu er du jo mor til to!” 

 

_Tanker fra Moderskabet #650

Der skete det, at den utroligt spændende gravko, der havde holdt parkeret nedenfor vores stuevindue i en uges tid, pludselig var væk. Samme aften kom der en pakke med legetøjsmaskiner med posten. Så da barnet spurgte til gravkoen næste morgen og konstaterende sagde: “Væk! Væk!” Ja, så kom jeg altså til at sige: “Mor kan trylle, Noah! Prøv at se, den er blevet helt lille, nu kan du lege med den!” Så nu tror jeg nok, at jeg forstår, hvordan sådan nogen som Tandfeen og Julemanden kom på banen i sin tid.

 

_Dagens Sidespor #296

Jeg har lige opdaget, at jeg åbenbart er sådan en nederen mor, der bare helst gerne vil have, at mit eget barn har det sjovt. Hele sidste sommer brugte jeg på at jagte barnet, der netop var begyndt at gå, rundt på legepladsen og sørge for at han ikke åd diverse efterladenskaber; slikpapir, vandballoner, kapsler, alle mulige spændende ting. Denne sommer? Lider jeg åbenbart af hukommelsestab og indtil videre har vi haft det ret sjovt med vandballoner. Som jeg ligesom ikke har samlet op bagefter, vel! Øv, det er en ommer! Mon man kan lære sit barn, at det er VILDT SJOVT at samle hundredvis af bittesmå stykker plastik op, når vandkampen er slut?

 

_Tanker fra Moderskabet #649

Fredag og jeg glæder mig til weekenden. Ekstra hænder, tid som familie (ja, i den rækkefølge), you know the drill. Den moderne far og føle-mand: “Hmm ja, weekend. Jeg føler ofte, at jeg bliver tappet for energi, men tanket op på kærlighed.” I det mindste er han ærlig, ikke!

Invitation: Hvis du læser med jævnligt her på bloggen, har du måske fået det indtryk, at jeg er gift med lidt af en supermand. Det passer! Det dejlige er, at han gerne deler ud af sin gode energi. Engang imellem sender han sit håndskrevne nyhedsbrev ud og de starter alle med “hello amazing!” Formatet passer perfekt til, hvad min distræte (amme)hjerne kan kapere for tiden, måske er det også noget for dig? Tjek Think Clearly ud HER. God weekend!

 

1

_Dagens Sidespor #295

Altså, det er da beundringsværdigt og alt muligt, ikke, men det bliver da også nemt kilde til en smule dårlig samvittighed, når man kommer til at lægge mærke til hvor intens core træning babyen har gang i, i de fleste af sine vågne timer. Hun ligger bare der og spjætter. Konstant. Hun må have de vildeste mavemuskler. Og hvis ikke der er gang i spjætteriet, så er det jo på maven at træne nakke og ryg. Se, hvis jeg kunne mønstre bare en brøkdel af hendes målrettethed, så kan det nok være, at det maveskind hurtigt skulle blive strammet op. Men vi kan jo ikke have, at jeg går hen og mister fokus, vel. Nej. Nej, børnene kommer i første række.

 

_Tanker fra Moderskabet #648

Gik forbi en gadesælger med selfiestænger til $10 og tænkte: “Sku’ man?!” Men affejede det med: “Ha! Nej! HVEM køber egentligt sådan noget bras? Ikke mig sgu da!” Men hey, det er da egentlig ikke en specielt dum opfindelse! Jeg mener, for sådan en mor som mig, som står BAG kameraet på 9 ud af 10 billeder og som derfor kommer til at synes ganske fraværende i mine børns fotodokumenterede barndom. Sku’ man?

 

_Tanker fra Moderskabet #647

Det ømme punkt er jo det der med, om barnet er godt nok med. Motorisk, socialt, sprogligt, hvad-har-vi? Nogle gange bilder jeg mig selv ind, at det er en hjemmemor-ting, men helt ærligt, så er det jo nok bare en mor-ting, ikke? (IKKE???) Det er nok cirka 10% af de ord, det kommer ud af barnets mund, som jeg forstår. Resten flyder lidt sammen for mig, men det er gået op for mig, at det slet ikke er nødvendigt at forstå de sidste 90% – Han skal nok gøre sig forståelig, hvis det er vigtigt nok. Således blev jeg idag guidet, med højtidelig mine, til at stille mig på en skammel i en døråbning, stikke fingeren ind i nøglehullet, træde ned igen og gentage. Og det var tilsyneladende IKKE tilladt at tage en slurk af sin kop te indimellem. Det fremgik tydeligt, selvom det ikke blev sagt med ord. Jowjow!

 

_Tanker fra Moderskabet #645

Ofte har jeg hørt andre forældre sige, at noget af det bedste ved at få børn er, at man får lov at se verden på ny, nemlig igennem deres øjne. Og selvom jeg elsker begejstringen i Noahs stemme, når han glad råber “gug!” (truck) eller “woooooow! Bus! BUS!” på gaden, så elsker jeg faktisk allermest at han langsomt, men sikkert er ved at knække sprog-koden. Nyeste gentager-konstant-sætning? “Oooooh, what’s this?” Jeg formoder at “why?” ligger lige om hjørnet. Lige nu glæder jeg mig helt vildt til at høre, hvad han mon vil spørge om, når vi kommer så langt. “Bare vent, det bliver du hurtigt træt af“, tænker du måske? Not to worry, har netop aftalt med faren, at et gyldigt svar er: “Det må du spørge far om.

 

_Tanker fra Moderskabet #641

Født i 1985 vs. Født i 2013:

Min version: Barnet fiskede en CD med børnemusik ud af min taske og gik rundt og viftede med den som om det var et nyt stykke legetøj. Så jeg tog den og gik ind i soveværelset og satte den i computeren for at kunne afspille musikken fra højtalerne i stuen. OG SÅ FLIPPEDE HAN HELT UD!

Barnets version: “Jeg fandt en firkant i vildt flotte farver og gik lige så fredeligt og beundrede den, da min mor kom og tog den ud af hænderne på mig, for så at forsvinde ind i soveværelset. Da jeg løb efter hende for at skælde ud, lod hun som ingenting og prøvede at aflede min opmærksomhed ved at sige, at der var musik ude i stuen. OG SÅ DUM ER JEG ALTSÅ IKKE!