_Tanker fra Moderskabet #663

9. juli 2015

Nogen havde filmet hvordan postbuddet sad og spillede klaver i lobbyen og lagt videoen på vores bygnings facebookgruppe. Kommentarerne var ene: “OMG, this just made my day!” Eller: “I love it, it’s the best part of the day!” Eller slet og ret: “Beautiful!” De var allesammen så… Positive. De skulle bare have været i mine sko den formiddag, hvor jeg havde småløbet hjem fra en veninde i 30 graders varme med to sultne og søvnige børn, for at få dem indenfor i noget aircondition ASAP. Babyen faldt udmattet i søvn sekunder før vi trådte indenfor og stresspletterne på min hals skulle netop til at fordufte, men så! Sad der gudhjælpemig et postbud og hamrede på klaveret. Højt! Da var jeg tæt på at følge min impuls til at hvæse: “SÅ stopper festen, kammerat, vi er nogen hvis baby LIGE er faldet i søvn! HVAD TÆNKER DU PÅ?!? Klaverspil! HA! Næ du, havde du ikke også noget post, der skulle omdeles?!