_Tanker fra Moderskabet #703

Det var vel 35 grader og nogen havde rykket deres baby shower udenfor på deres bygnings fortrappe. Der var balloner, børn der legede og kvinder med kurver i meget små shorts. Brooklyn i juli, det er ikke til at stå for. Da jeg trillede forbi med min kæmpe dobbeltvogn, kommenterede én af kvinderne henrykt: “DAMN, that shit is on FIRE. I LOVE your stroller!!!” Og jeg tænkte bare: “Så du kan lide vognen? Så skulle du se de to unger, jeg kører rundt med i den her øse! HOLLA!!!

1

_Dagens Sidespor #313

Hver gang min baby rynker brynene tænker jeg: “Shit, jeg håber virkeligt ikke, at hun spejler sig i mig!” Det har jeg nemlig hørt at babyer gør. Og den der rynke mellem brynene er altså først rigtigt kommet efter jeg har fået børn. Der er intet jeg kan stille op. Man kan jo håbe, at hun på et tidspunkt får øje på rynkerne omkring mine øjne eller i mundvigen. De vender vistnok den rigtige vej.

1

_Dagens Sidespor #312

To tegn på at det er gavnligt for alle parter, at faren om blot få timer hopper på et fly med kursen mod NYC:

Da jeg lod barnet drikke en halv latte kort før middagsluren (single shot, men vistnok stadig ulogisk, hvis ikke direkte dumt, på flere planer.)

Da det virkede som en god idé at klippe babyens negle i sofaen. Manner, det er a) virkeligt svært og angstprovokerende på én gang og b) sådan nogle babynegle er godt nok utroligt små i afklippet tilstand. De var jo overalt. Fail!

 

_Tanker fra Moderskabet #700

Jeg er stadig bange for at hun bare dør. Sådan uden videre. Igår ville jeg bare have hende så tæt som muligt og lagde hende til at sove på den ledige plads i dobbeltsengen. Men blev bange for, om jeg kunne komme til at rulle over hende i søvne. Så hun kom i vuggen. Så syntes jeg pludseligt ikke, at jeg kunne høre hendes åndedrag. Tjekkede to gange med en forsigtig hånd på hendes bryst. Jeg ved ikke hvornår man bliver sikker på, at de er kommet for at blive.

2

_Dagens Sidespor #311

Tænker på om det gælder, hvis man ikke nåede at sige det højt?! Man tænkte det jo bare? I så fald er jeg altså ikke den slags mor, der formanende beder sit barn gå pænt ved siden af barnevognen, istedet for at stikke lapperne i den første, den bedste bunke jord, vi gik forbi. For at “grave-grave-grave!” Det var bare fordi, at det netop var lykkedes mig at få ham i bad for første gang i tre dage (er Børneværnet så egentligt på trapperne eller skal der mere til?) og så syntes jeg på en måde bare ikke at jord under neglene (og bag ørerne?!) var det fedeste. Men jeg sagde det altså ikke højt. Promise!

1

_Tanker fra Moderskabet #699

Jeg tager gårsdagens udsagn i mig igen. Næ, udfordringen er snarere, at man som ene forælder på pinden langsomt, men sikkert bliver til Chefen, der bestemmer alt og egentligt godt kan lide det. Man bliver til en slags effektivitetsmaskine, der har styr på det hele, bortset fra at få en ordentligt mængde mad i tumlingen til hvert måltid, men den tager vi en anden gang. Og man får sådan et bestemt (beslutsomt?) drag om munden, som er utroligt svært at tørre af igen, når det faderlige ophav hjemvender. Jeg ved det desværre af erfaring. Og jeg ser det i spejlet hver gang jeg vasker hænder – det sker ofte med to blebørn i huset – og øver mig i at lægge ansigtet i mere imødekommende omfavnende, rummelige folder. Det er sådan noget, der kommer os begge til gavn, når vi igen er to om chefposten.

1

_Dagens Sidespor #310

Det største problem med at være alene hjemme flere dage i træk (to nede, tre tilbage, men hvem tæller?!) med to små børn er, at man hele tiden føler sig en lille smule berettiget til en medalje. Som udebliver. “Den største gave er jo to sunde og raske børn!” Jaerh.

 

_Tanker fra Moderskabet #698

Ofte sagde jeg til Mathias, at jeg glædede mig til at lære hende at kende. At det var så spændende at være på nippet til finde ud af, hvilket lille menneske maven gemte på. Nu hvor hun er her, viser det sig at føromtalte spænding er VAND i forhold til følelsen af at have gennemskuet (om end for en kort stund) hvad hendes behov er. Når det lykkes mig at ramme det der udefinerbare tidspunkt for bleskift, hvor bleen er fuld, men før den er begyndt at genere hende, amme hende når hun er klar til at spise, men før hun græder af sult og putte hende når hun er træt, men inden hun er blevet så træt at hun umuligt kan sove, ja, SÅ er jeg jo flyvende. Forudsigelighed, venner, dét er noget jeg kan forstå. Nej, spænding er overvurderet når det kommer til babyer.

1

_Tanker fra Moderskabet #697

Det er så uendeligt svært at være i nuet, når ens primære opgave er at tænke fremad. At være på forkant konstant. Og jeg blev ramt af en pludselig, sort samvittighed og var i tvivl om jeg nu også har nydt hende nok. Der var ikke andet for end at lægge babyen i smørhullet og virkeligt lytte-lytte til den lille snorken. Jeg tror nok, at det lykkedes at være lidt i nuet lige der.

4

_Tanker fra Moderskabet #696

Moderhjertet flyder over hver gang, barnet vandrer lige ind i hjertet på familie, venner, fremmede. Derfor var det så fint, da en af vores naboer sagde: “Wow, he’s getting so big! I can’t believe it. I remember the day he was born!” Ser du, vi flyttede først ind, da Noah var et halvt år gammel, men det siger vist bare noget om rigtigheden af “små fødder sætter store spor”.

2

_Tanker fra Moderskabet #695

En kombination af hverdagens tilbagevenden efter en uges ferie og at fylde 30 år igår (ja wow!), sendte mig ud i et tankemylder af dimensioner. Hvem er jeg? Hvad laver jeg egentligt? Sådan nogle tanker. Som måske er lidt for omfattende i sin natur, til kun at anerkende og mærke-mærke i de 1-2 timer midt på dagen, hvor man kan være heldig at begge børn sover samtidigt. Så faldt jeg over denne artikel og havde næsten lyst til at åbne vinduet og råbe “HALLELUJA!” udover Brooklyn. Jeg kunne især godt lide denne sætning: “Yes, she is just a mother. Which is sort of like looking at the sky and saying, “hey, it’s just the sun.”

2

_Dagens Sidespor #309

Ting jeg tænkte:

Ja, lille baby, bid du bare gummerne godt sammen og HIV! Jeg gav op på tanken om pæne bryster allerede sidste gang, jeg var færdig med at amme.

Please dear god, den blodsprængning i mit venstre øje må ikke være kommet for at blive! Siden hvornår var afbrudt søvn på ubestemt tid ikke nok i sig selv?

Faren skal fem dage udenlands om en uge. Ville det egentlig være decideret forkert af mig at servere pizza til hvert eneste måltid, mens han er væk?!

2

_Tanker fra Moderskabet #693

Det er noget med at skrue ned for ferieforventningerne og at acceptere fordelingen “90% hamsterhjul 10% lykkeøjeblikke”. At give “FFS-kan-der-VIRKELIGT-være-endnu-et-behov-at-dække?-stressmavepinen et this too shall pass-hjørne i kroppen, hvor den godt må være. Og at håbe at både børn og voksne kommer nogenlunde umærkede ud på den anden side. Hvad end det så betyder. Manner, småbørnslivet er ikke at kimse ad! Dybe vejrtrækninger (som om!) “Er der nogens ble der skal skiftes?!

1

_Dagens Sidespor #308

Bagefter var jeg faktisk i tvivl om det kunne passe. Gav jeg ham virkeligt fingeren? Mig! Nej, vel?! Sådan noget gør jeg jo ikke! Men helt ærligt, jeg syntes bare, at det var mega tarveligt af ham ambulanceføreren at sætte sirene på, netop som han kom til at holde stille i et lyskryds, hvor jeg stod med en overtræt baby i barnevognen. Hun blev jo pisseforskrækket, ikke. Lad os bare konkludere, at lunten var lidt kort i formiddags og så snakker vi ikke mere om det.

4

_Tanker fra Moderskabet #692

Det var ikke just den reaktion, jeg havde regnet med, da en veninde kom over for at vise mig, hvordan man dyrker pilates. En klump i halsen og på nippet til at give mig til at hyle. Sådan havde jeg det. Midt i det med at få vejrtrækningen til at makke ret og sådan rigtigt MÆRKE sig selv, hvilket jeg alligevel ikke rigtigt kunne finde ud af. Men jeg prøvede virkeligt og først bagefter forstod jeg det. Det kan nok sammenlignes med den her oplevelse

I en sidebemærkning: Tre børn under fire år?! Respekt!!!

2

_Tanker fra Moderskabet #691

Til to års tjek ved lægen fik vi at vide, at man nu så småt kan begynde at introducere skærmtid – Ha! Endelig noget hvor vi er på forkant med tingene(!) – såfremt der primært er tale om programmer, der er opdragende/oplysende/udviklende for barnet. Ja, og naturligvis aldrig som underholdning under måltider. Den lader jeg lige stå et øjeblik.

3