_Tanker fra Moderskabet #738

En veninde udtalte engang, at hendes treårige vidste *nøjagtigt* hvilke knapper hun skulle trykke på, for at gøre sin mor aldeles rasende. Min ældste var et par år yngre dengang og derfor stadig en lille, rimeligt nem baby. Så, indrømmet, jeg tilskrev det med hidsigheden noget med personlighed og tænkte selvfølgeligt at “det bliver anderledes for os.” Nu er barnet 2.5 år gammelt og nogle gange får jeg sådan en klam-hånd-om-hjertet-fornemmelse af, at jeg ikke engang kan lide ham. Altså bare i glimt, ikke, hvor det lille hovede tydeligvis ikke samarbejder med den lille krop og mor er den dummeste i verden og man ville ønske, at alle følelserne ville dampe af i et langt knus. Men hvad gør man når man ikke kan få lov at give knus og man også selv er gået ind i Arrigskabet?!

1

_Tanker fra Moderskabet #737

Klokken 12.00 i Noahs skole, netop på vej ud af døren, fik jeg i anledning af den forestående Valentines Day stukket en pose i hånden med intet mindre end 18 små kort, et til hver eneste lille ven, og besked om at dekorere hvert enkelt til efter vinterferien. Så forstod jeg pludseligt hvordan forældre i danske vuggestuer må have det, når det er deres tur til at give en særlig lille bamse sit livs weekend. 18 styk, siger du? Jeg tror Noah og jeg skal have os en snak om begrebet samlebåndsarbejde.

3