_Tanker fra Moderskabet #743

Han har deres navne broderet på sine sneakers. Uma på venstre og Noah på højre. Han er deres far. Han skåner mine evigttørre hænder og skifter så mange bleer som muligt. Han er deres far. Han bærer velvilligt en toårig hele vejen hjem, når kun fars arme duer. Han er deres far. Han synger udelukkende danske nationalhymner og salmer for dem, for de er de eneste sange han kan huske udenad. Og det lyder så smukt når han synger verset med “Gud ånder på øjet når det græder”. Han er deres far. Han bygger fly og droner og rumskibe i Duplo til Noah og leder efter netop dét stykke LEGO som Uma af uransagelige årsager er helt forgabt i. Han er deres far. Han har let til tårer, når han kommer i tanker om hvor rige vi er og alligevel er hans skuldre så utroligt brede. Han er deres far. Han gør ikke et stort nummer ud af at lave back-up-aftensmad til vores knap så madmodige førstefødte og øser med smil i øjnene op igen-igen til vores altædende baby. Han er deres far. Han inddrager tålmodigt Noah i søndagsbagningen og udfordrer Umas små ben på legepladsen. Han er deres far. Sikke uendeligt heldige børn.

5

8 tanker om “_Tanker fra Moderskabet #743”

  1. Faldt lige over denne. Og tudede. Det er uendelig smukt skrevet. Burde udgives som digt. Seriøst. Overvej det. At samle nogle af dine særligt poetiske tanker og prøve at få udgivet en digtsamling. Med titlen Team Brooklyn Babies. Det ville være så smukt! Og jeg ville købe den!

    1. Tusind tak, Mette! Det var virkeligt sødt sagt. Og ret hyggeligt lige at blive sendt tilbage i arkiverne. Jeg sendte et link til Mathias, det var nemlig Fars Dag i USA igår og jeg synes faktisk, at det her indlæg var meget passende lige at vise ham på sådan en dag ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *