_Dagens Sidespor #339

Hvad der umiddelbart er værre end at min næsten-treårige kun gør hvad jeg siger cirka 5% af tiden og fx på ingen måde er til at få med ud af døren om morgenen iklædt tøj? Ja, det skal jeg sige dig! Den der helt vildt fede leg, hvor han ud af det blå siger “I’m a spider. I’m a big, big spider! You blive bange, mor!” og så ellers kribler og krabler overalt med sine hænder. Prøv lige at forestil dig det. En edderkop på størrelse med en barnehånd. Hvorfor synes han, at det er sjovt?

2

_Tanker fra Moderskabet #758

Vi var ved at slæbe dobbeltvognen ned ad trappen til toget, optagede af at holde balancen, så alle mand kom sikkert ned (MTA, her er en vild idé: hvad med at installere elevatorer på alle stationer?!) Netop som alle fire hjul ramte togperronen, drejede en ung kvinde om hjørnet og da hun så ungerne sidde dér i vognen, lyste hun op i et stort smil og sagde, henvendt til Noah: “Do you know how lucky you are!” Hun fortsatte lynhurtigt op ad trapperne og forsvandt, men hendes ord sad i mig resten af dagen. Ja mand! Pisseheldige!

4

_Dagens Sidespor #338

Mødregruppen tog sig en “mommies night out” (det tror jeg godt, man må kalde det, når man bor i USA) og det gik op for mig, at det vistnok var første gang nogensinde, at jeg så en af de andre uden den famøse barselsknold. I samme ombæring konstaterede jeg, at det nok var første gang, hun så mig i andet end joggingtøj. Vi har kendt hinanden i knapt 2.5 år. Så. Så kan man jo tænke lidt over det. Men derudover kan jeg rapportere, at det var virkeligt skønt henholdvist at slå håret lidt ud og at have almindeligt tøj på. Jeg havde også taget nogle støvler med høje hæle på, som jeg købte 4 måneder før jeg havde termin med Noah, i et anfald af “bare fordi man bliver mor, kan man fakkertalt godt stadig gå op i (svinedyrt) fodtøj”. De er stadig virkeligt pæne. Og nu er de et halvt skonummer for små. Det er fandme dumt!

2

_Tanker fra Moderskabet #757

Jeg læste det utroligt velskrevne og bevægende victim statement fra Brock Turner sagen (er der nogen, der gider gøre den skrivelse til obligatorisk læsning i folkeskolens store klasser?!) og fik kvalme. Havde lyst til at finde nogen at skælde ud på og spurgte med tårer i øjnene Mathias, hvordan vi nogensinde skal få lært vores børn om begrebet samtykke. Hvordan sikrer vi, at ingen af vores børn ender i en situation, hvor de er enten offer eller gerningsmand. Hvordan kan vi med ro i sindet sende vores børn ud i verden og stole på, at deres grænser bliver respekteret og “nej” og “ja” hørt. Og at de selv lytter, når andre siger fra. Også selvom der måske ikke bliver brugt ord. Jeg hvirvlede mig selv ind i en bekymringståge og gik i seng med konklusionen om, at der jo nok ikke var anden løsning, end at holde børnene hjemme til tid og evighed. Men så var det, at jeg kom til at kigge på mit smukke drengebarn. Iagttage ham. Han siger fra, hvis en leg bliver for vild eller nogen tager noget, der er hans. Han bryder sig ikke om, at andre børn giver ham knus uden at blive spurgt først. Han begynder hver en sætning i øjeblikket med et respektfuldt spørgende “can I…?” En slags ro indfandt sig. Mit barn er ved at lære at bruge sin mavefornemmelse. Der er så mange ting, vi naturligvis skal tale om på et tidspunkt. Jo fandme! Om jeg så skal være “den pinlige mor”, jeg forstår mit ansvar. Men lige nu vil jeg nyde at iagttage, at mit barns intuition i langt de fleste tilfælde leder ham på rette vej.

Invitation: Hvordan taler du med dit barn om begrebet samtykke?

1

_Dagens Sidespor #337

Og snakken om en 3’er fortsætter:

P: “Jeg føler lidt, at jeg har været i fængsel og nu har jeg været ude at smage på friheden. Men nu vil jeg egentligt godt i fængsel igen. Det er det man kender jo.

M: “Jamen, sådan gør langt de fleste kriminelle jo også!

…men derudover mener jeg naturligvis ikke, at det er hensigtsmæssigt at sammenligne familieforøgelse med kriminalitet.

9

_Tanker fra Moderskabet #756

Noahs yndlingspædogog flytter til Florida:

Mig: “I’m so sad you’re leaving. You’re like… Noah’s favorite person!

Pædagog: “Thank you. But you know, there’ll be so many more.

Det er på grund af den slags små ordvekslinger i døren ved hente-bringetid, at jeg fældede en lille tåre, da jeg hørte det. Optimistisk, fortrøstningsfuld, rummelig. Noah kommer nok ikke rigtigt til at kunne huske ham på sigt, men du kan tro, Mike altid vil have en særlig plads i mit moderhjerte. Det var jo ham, der tog Noahs hånd, da jeg første gang gav slip.

6