_Tanker fra Moderskabet #765

Da en ny-mor-nabo nævnte, at hun var i tvivl om, om det var i orden at kysse sin baby fordi “hun ved jo ikke hvad det er“, syntes jeg hun var direkte sær og havde lyst til at tage hende om skuldrene, ryste hende grundigt og sige “jamen kære du, hun skal sørme da lære hvad nærhed og kærtegn er af dig!” Da hun 3/4 år senere fortalte, over en kaffe og croissant, at hun, før hun fik sin datter, havde været meget i tvivl om, om hun ville være egnet til at være mor, var der nogle brikker der faldt på plads. Hun var jo ikke sær. Bare uhyre usikker og nu fik jeg lyst til at kramme hende istedet og sige “du gør dit allerbedste. Præcis ligesom alle os andre.”

2

_Dagens Sidespor #343

Da barnet for anden aften i træk pure nægtede at spise almindelig aftensmad og jeg istedet gav ham en rugbrød med syltetøj på (hans idé, ikke min) tænkte jeg “okay, jeg har fejlet fuldstændigt. Jeg ved tydeligvis ikke hvad jeg har gang i. Nogen fra det offentlige må tage over!” Og så var det, at jeg kom i tanker om, at pizza er anerkendt som en grøntsag i det amerikanske skolevæsen og så følte jeg mig først rigtigt på røven.

1

_Dagens Sidespor #342

Et tidspunkt hvor det nok var gavnligt for alle parter, at mine børn er for små til 1) at tage deres mors nederen kropsbillede til sig og 2) at gøre nar af mig, var da jeg prøvede at posere således, at et thigh gap blev synligt (skulle bare lige se om det kunne lade sig gøre, okay!) og forstrak en muskel, så jeg havde ondt i ryggen resten af dagen. Fail!

3

_Tanker fra Moderskabet #764

Jeg havde sidste arbejdsdag to uger før jeg fødte Noah. Allerede dengang vidste jeg, at jeg ikke skulle tilbage til det samme job, men min arbejdsgiver og jeg havde drøftet muligheden for at finde en anden stilling til mig, når jeg var klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilket jeg forventede at være indenfor et års tid. Du kan tro, de gjorde store øjne, når jeg fortalte at mødre i Danmark typisk er på barsel i knap et år. Uendeligt lang tid sammenlignet med de 12 uger, man (måske) er så heldig at få her. Der gik meget længere end det år, før det gik op for mig, at jeg ikke var på barsel. Jeg havde jo sagt op. Jeg brød mig bare ikke om udtrykket “hjemmegående husmoder”. Eller rettere, jeg kunne ikke identificere mig med det. Hjemmegående husmødre… Er de ikke sådan nogle, der sylter og bager og strikker og syer? Og har aftensmaden på bordet senest klokken 18.00? Kort sagt sådan som jeg på den ene side godt gad at være, på den anden side er der ingen herhjemme, der forventer at der kommer andet end frysepizza på bordet, hvis jeg står for madlavningen og hver eneste gang jeg har forsøgt både at sy og strikke, har jeg overtalt en veninde til at gøre det færdigt for mig. Har ikke talentet. Eller tålmodigheden? Så jeg har smagt på forskellige ord, for at finde ét, jeg kan forholde mig til. Indtil igår brugte jeg “hjemmemor”, selvom det lyder lidt søgt. Måske i mangel af bedre.

Igår eftermiddags sad jeg så der, til møde hos USCIS, og svarede på spørgsmål med henblik på at søge om amerikansk statsborgerskab. Vi gennemgik min ansøgning og USCIS-medarbejderen spurgte: “(…) so you’ve been unemployed since 2013, correct?” Korrekt. Og konstaterede yderligere: “and now you are a… Homemaker?” A homemaker. En redebygger! Det er jo dét jeg er.

5