_Tanker fra Moderskabet #780

Forleden eftermiddag kom jeg hjem med to trætte ulveunger og den ene gav sig til at hyle over at ville have overtøjet af allerede ved elevatoren og den anden gav sig til at hyle endnu højere, fordi hun måtte vente. Selv havde jeg vand i øjnene som resultat af en blære på overarbejde. En nabo stak hovedet ud og var mildt sagt overordentligt utilfreds med støjniveauet. Da der var kommet ro på, gik jeg tilbage for at undskylde for spektaklet og blev til min store forfærdelse mødt af det største møgfald, jeg har fået i årevis. Faktisk fik hun, i utvetydige vendinger, fortalt mig hvilken elendig mor jeg tydeligvis er, hvor lidt styr på mine børn jeg har og sluttede af med at proklamere, at mine børn burde blive fjernet. Helt paf, chokeret vel, gik jeg hjem og græd i tæt på en time af ren og skær ydmygelse. Tænk at blive kaldt en dårlig mor! Udover sygdom og død kan jeg næsten ikke komme på noget værre. (På plussiden glæder jeg mig over at have to empatiske børn, som vældigt gerne ville trøste og tørre tårer væk.) Om aftenen spurgte Mathias om jeg, i tankerne, havde brygget på snappy comebacks. Han sagde at han spurgte for at finde ud af, om jeg tog den på mig selv eller om jeg godt kunne se, at det var hende, som var galt afmarcheret. Min impuls var at gå hen med en flaske vin og håbet om forsoning og i øvrigt græde mig selv i søvn. For sådan er jeg. Åbenbart? Idag, et par dage senere, kunne jeg godt have lyst til at spørge hende, om hun kan huske hvordan det er at være næsten 2 år gammel. Eller hvad med 3.5? Nej? Hvad så med at være mor til to så små børn? Heller ikke? Okay sidste spørgsmål: hvad med at være mor til to små børn OG gravid i 8. måned med nummer tre? Didn’t think so. Bitch!

 

7 tanker om “_Tanker fra Moderskabet #780”

  1. Godt du har M til at sige det, for jeg er helt enig: det er fannerme ikke dig eller børnene, der er noget galt med! Hvad ligner det at sige sådan?! Jeg er også i chok! Sådan nogle mennesker forstår jeg simpelthen ikke :O

    1. Jeg blev vist også ret chokeret. I nogle dage, for at være ærlig. Som jeg sagde til en veninde, så er den eneste respons, jeg er blevet mødt med, siden jeg fik børn, hvor nuttede og smukke de er, så det her var en vældig verbal lussing at stå model til, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Må indrømme at jeg ikke kan lade være med at tænke “bare vent”. Hun nævnte at hun kun var 20 år gammel, såååååå når/hvis hun engang selv får børn, ikke!

  2. PS, gad vide om hun lader sig provokere af, hvor meget du overkommer med to små børn og højgravid mave? Måske hun inderst inde mangler overskud (eller, det er vel faktisk ret tydeligt, at hun mangler det, når hun ikke kan holde til at høre på lidt larm fra trappeopgangen)

    You SO go, cool mama!!

  3. Det er overhovedet ikke ok! Mit eneste svar er, at hun må have haft en overordentlig dårlig dag (eller liv/barndom) som åbenbart gør hende ude af stand til at føle empati eller have overskud til andet end hendes eget verdensbillede. Jeg har lige svælget mig i den norske serie SKAM og her har Noora et citat hængende:

    Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about.
    Be kind.
    Always.

    Det glemte hun så… men det er du heldigvis for god til, så hav ondt af hende i stedet for at tage hendes ord ind.

    PS: Hvis du ikke har set SKAM – så gør det med det samme!

    1. Det er en rigtig fin påmindelse. Tak! Og SKAM! Helt solgt! Da jeg så de første sæsoner, tænkte jeg “ej, er jeg for gammel til det her?” Nu venter jeg bare virkeligt utålmodigt på sæson 4 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *