_Dagens Sidespor #353

Da jeg fik en besked, hvor afsenderen spurgte til, hvorvidt jeg havde lyst til at Skype næste gang jeg havde “alenetid”, fordi det kunne være dejligt med en “voksensnak”, var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skulle svare. Legede i tankerne med noget i retning af følgende:

– Lad mig lige opremse mine børns alder for dig: 3.5 år, 2 år og 3 uger. Er det svar nok?

– Det er næsten sødt, som du formår at beskrive “alenetid” som noget man må formode, jeg har udsigt til at få indenfor nær fremtid.

– [Alle de sure emojis]

– [Alle de skuffede emojis]

– Næste gang jeg har “alenetid”, påtænker jeg at gå i bad. Eller på Instagram. Eller i slikskabet. Sandsynligvis i omvendt rækkefølge.

– Din besked giver mig lyst til at begynde udelukkende at kommunikere i GIFs.

– Jeg formår knapt at føre hele samtaler med min mand i øjeblikket, så… “voksensnak”?!

– Ja, det vil jeg rigtigt gerne. Hvad med engang i år 2027? Alternativt i år 2037 hvis vi vil være nogenlunde sikre på ikke at blive afbrudt.

– “Voksensnak” siger du? Betyder det at man ikke må snakke om børn? For det er jeg faktisk usikker på, om jeg er i stand til i øjeblikket.

– [Alle de overraskede og/eller forfærdede emojis]

– Du er sjov! Tak, jeg havde virkeligt brug for et godt grin efter (endnu) en nat med meget sparsom søvn. Det var da en joke, ikke? Ikke!

– Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal grine eller græde lige nu?!

– Alt ved din besked afslører, at det er 30+ år siden, at du selv havde små børn. Alene af den grund skal jeg forsøge at tilgive din klodsede måde at formulere dig på. Måske.

Det lykkedes mig vist at sende et svar, som kun var en lille smule spydigt. Det var naturligvis søvnmanglen der talte. Den veludhvilede Pernille er både høflig og rummelig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *