_Tanker fra Moderskabet #783

Vi havde vitterligt lige lagt os i ske for det, der vistnok var første gang siden fødslen. For knap en måned siden. Det er jeg lidt ærgerlig over at erkende, men man kan godt komme til at glemme den slags når man mere eller mindre konstant har en baby i armene, ikke. Juno vågnede i samme sekund, Mathias lagde armen om mig og det er på mange måder et vældigt godt billede på, hvor meget han og jeg får kigget hinanden dybt i øjnene lige for tiden. Det er okay, vi har prøvet det før og ved, at både liggen-i-ske og søvn og samtale kommer igen på et tidspunkt. Men derfor er det nu alligevel så dejligt, når det lige lykkedes os at huske hinanden. Som imorges, da Mathias lavede en kop kaffe til os hver, uden at spørge mig om jeg egentligt havde lyst til kaffe, og serverede den i de der MOR og FAR-kopper, som engang var så moderne, at jeg absolut måtte eje dem. Og så drak vi hver vores mor -og farkaffe og vi vidste, at vi var på samme hold og klar til, at en ny uge kunne begynde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *