_Tanker fra Moderskabet #786

Jeg tænker tit på, om mine børn græder mere end andres børn. Især efter episoden med min nabo og det faktum, at jeg er blevet irriterende bevidst om, at deres skrig og skrål kan høres langt nedad gangen, når de virkeligt skruer op for volumen. Hvilket de som regel gør. Ingen stille gråd herhjemme. De græder når er trætte, når de *overhovedet* ikke er trætte, når de ikke må få en kage, når de ikke må få kage nummer to, når de må vente på, at det bliver deres tur, når noget gør ondt, når noget som ikke burde gøre ondt, gør ondt, når de bliver mindet om nødvendigheden af at vaske hænder, når de bliver mindet om at spare på vandet, når de hellere vil lege med LEGO end at gå på legepladsen, når vi ikke har tid til at gå på legepladsen. Og. Så. Videre. Forleden ankom jeg til Noahs institution med sved på overlæben, stresspletter på halsen og en baby, som havde grædt det meste af vejen derhen. Jeg sagde til en anden mor, at jeg nok aldrig bliver god til at håndtere den der babygråd, hvor det lyder som om, at deres verden er ved at gå under. “Really?“, sagde hun, “I think it’s way worse now. Now their crying is just so… whiny!” Det passer jo. Det meste af det er ren klynk. De er utilfredse med noget. Dét kombineret med en andens udtalelse om, at gråd i deres alder ikke altid er “a sign of distress”, men blot en del af deres sprog, var en kærkommen påmindelse. En del af deres sprog? Jøsses, de har meget på hjerte for tiden!

 

2 tanker om “_Tanker fra Moderskabet #786”

  1. Det var faktisk en rigtig fin påmindelse! På en måde tænker jeg på det hver dag, fordi o på 3 og Aske på 5 er så markant på hvert sit stadie mht hvordan gråd bruges. Og alligevel havde jeg ikke tænkt tanken. At det er en del af deres sprog. Den var god. Tak, mor i Noah’s institution.

    1. Ja, ikke? Jeg har også fået en lidt anden ro i det, siden hun sagde det. Junos gråd derimod… den kan jeg stadig næsten ikke klare, men den er vist også designet til, at man tager handling øjeblikkeligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *