_Tanker fra Moderskabet #794

Af egen erfaring, håber jeg I kan/vil prioritere kærestetid“, skrev han og jeg tænkte 1) hvad betyder en skråstreg i den sammenhæng egentligt? Og 2) tag mig det ikke ilde op, men jeg er en smule loren ved at tage imod parforholdsråd fra en, som er blevet skilt 2.5 gange. 

Det havde været en særligt udfordrende uge. Mange følelser i både store og små hoveder. Jeg så hans trætte blik og forstod i et splitsekund, hvorfor nogle mænd, ikke min, næ nej haha, men nogle, tager deres gode tøj og går. Ikke noget bestemt sted hen, bare et sted, hvor de tror, der er mindre leverpostej, vasketøj og hvad har vi. Det er ment symbolsk, man kan ikke købe leverpostej her i nærheden. Vasketøj har vi rigeligt af. “Du er den bedste for mig og jeg elsker vores små røvhuller“, sagde han og gik ned og satte en vask over og det var trygt, for for blot et lille øjeblik siden, var jeg i tvivl lige så længe som et splitsekund varede.

3

_Tanker fra Moderskabet #793

You gotta move the conversation beyond logistics.” Sådan sagde ham psykologen, som er så rar at komme med guldkorn til os herhjemme engang imellem. Hjernen arbejder næsten konstant på højtryk for at koordinere, planlægge, tænke frem: “Hvad tænker du med på søndag?” “Hvordan gør vi med X, Y og Z?” “Gør du A, imens jeg ordner B?” Så sad vi der, en aften efter børnene var blevet puttet, og spiste vores sene aftensmad i et forsøg på en hjemme-date, som man kan have dem, når man nødigt vil undvære sin baby til fordel for at sidde på en fancy restaurant og egentligt helst vil ligge i sin seng klokken 22.00. Tænk, hovedet kunne knapt slå fra og jeg slugte den ene planlæggende sætning efter den anden, før de forlod min mund. “Det er også dejligt at være stille sammen“, sagde han. Og det var det.

1