_Tanker fra Moderskabet #793

You gotta move the conversation beyond logistics.” Sådan sagde ham psykologen, som er så rar at komme med guldkorn til os herhjemme engang imellem. Hjernen arbejder næsten konstant på højtryk for at koordinere, planlægge, tænke frem: “Hvad tænker du med på søndag?” “Hvordan gør vi med X, Y og Z?” “Gør du A, imens jeg ordner B?” Så sad vi der, en aften efter børnene var blevet puttet, og spiste vores sene aftensmad i et forsøg på en hjemme-date, som man kan have dem, når man nødigt vil undvære sin baby til fordel for at sidde på en fancy restaurant og egentligt helst vil ligge i sin seng klokken 22.00. Tænk, hovedet kunne knapt slå fra og jeg slugte den ene planlæggende sætning efter den anden, før de forlod min mund. “Det er også dejligt at være stille sammen“, sagde han. Og det var det.

1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *