_Dagens Sidespor #362

1. Da jeg sendte en masse af mine pæne, pæne sko – fra en anden tid, næsten et andet liv – afsted, videre til et nyt hjem, i… blekasser. Det bliver vist ikke mere sigende.

2. Hvor svært det er at aflære “rød mand stå, grøn mand gå”. Herovre er den grønne mand hvid og mit barn retter mig dagligt. Det er vældigt forvirrende.

3. Hvor glad jeg er for, at min mand er så tilpas meget i kontakt med sin feminine side, at han 1) uden skam i livet spiller Taylor Swift for børnene og 2) gør det når jeg er hjemme. Guderne skal vide, at det nogle gange kan være svært at forstå en to-årig, men det var dejligt nemt at afkode situationen, da Uma forleden insisterede på “den der ryste en“.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *