_Det var vist dét

Mathias tog alle tre børn under armen og gik ned for at købe kanelsnegle og imens de var væk, stod jeg i badet og tænkte “det var vist dét.” Tid til at lukke bloggen for nu. Tak fordi du læste med og delte med mig, når jeg delte med dig. Både i kommentarfeltet og på mail. Det har været utroligt givende. Internettet når det er bedst? Tak.

Hvis du vil holde kontakten, så find mig på Instagram. Jeg lader arkivet stå lidt endnu.

Alt det bedste,

Pernille

1

_Dagens Sidespor #363

1. Da min 2-årige gik fra at kalde mig “mommy” til “mama” og jeg foreslog hende at gå hele vejen og begynde at bruge “momma”. Hun afslog høfligt, men bestemt.

2. Da jeg sad op og sov med babyen i armene tre nætter i træk, fordi hun var så forkølet og i et virkeligt sort øjeblik tænkte “var det dét? Har jeg sovet min sidste nat *nogensinde* liggende ned? Hvorfor nød jeg det ikke mere, da jeg kunne?” Man skulle tro, at jeg på nuværende tidspunkt, som 32-årig, var med på, at også forkølelser går over igen.

3. Da jeg stille og roligt ville hjælpe Uma med at få strømper på og hun udbrød: “NO! Don’t you DARE!” Det skal blive interessant at se, om hendes temperamentsfulde følelsesudbrud peaker lige nu eller om der er tale om en opadgående kurve her. Fordi, du ved, så får vi nogle vilde teenageår herhjemme.

1

_Tanker fra Moderskabet #796

Mathias havde sovet på sofaen i en uge på grund af sygdom. Blev åbenbart pludseligt bekymret over, om det var den nye normal:

P: “Vi skal da sove i den samme seng igen en dag, ikke?
M: “Jo, Pernille. Vi skal også til Paris igen på et tidspunkt uden børn. Begge dele bliver sikkert før vi aner det.