_Dagens Sidespor #362

1. Da jeg sendte en masse af mine pæne, pæne sko – fra en anden tid, næsten et andet liv – afsted, videre til et nyt hjem, i… blekasser. Det bliver vist ikke mere sigende.

2. Hvor svært det er at aflære “rød mand stå, grøn mand gå”. Herovre er den grønne mand hvid og mit barn retter mig dagligt. Det er vældigt forvirrende.

3. Hvor glad jeg er for, at min mand er så tilpas meget i kontakt med sin feminine side, at han 1) uden skam i livet spiller Taylor Swift for børnene og 2) gør det når jeg er hjemme. Guderne skal vide, at det nogle gange kan være svært at forstå en to-årig, men det var dejligt nemt at afkode situationen, da Uma forleden insisterede på “den der ryste en“.

 

_Dagens Sidespor #360

Har skrevet mig bag øret, at jeg lige skal huske at oversætte, næste gang vi har amerikanske venner på besøg og vores børn tumler. I morges hørte jeg Uma sige til Juno, med begejstret drillestemme, “I’m gonna kild’ youuuuuuuu!

2

_Dagens Sidespor #359

1. Da jeg, til spørgsmålet “when does it get easier?” rodede mig ud i et svar à la: “Ha! Lettere?! Det bliver kun sværere! Seriøst, at have en baby er jo en dans på roser i forhold til at have en 4-årig! Eller blot en 2-årig for den sags skyld.” Spørgerens tvillinger er blot 6 uger gamle. Jeg ved intet om at have tvillinger, men hvorfor denne trang til ærlighed? Kunne jeg ikke have nøjedes med et forsikrende “snart, min ven, snart.”

2. Da jeg indenfor en uges tid fortalte 2-3 fremmede, at jeg nok gerne vil have en baby mere på et tidspunkt. Kombinationen af flotte mænd, der roser mine smukke børn og selv fortæller, at de har fire børn, giver mig tilsyneladende akut trang til at snakke familieplanlægning uanset hvor få sekunder, vi har kendt hinanden.

3. Da jeg indså det lidt mærkelige i, at jeg har fået for vane at sige “godnaaaat Brooklyn!” når jeg ruller gardinerne ned om aftenen. Jeg er heldig, hvis Juno så småt begynder at fatte, at hun har sit eget navn. New Yorks forskellige boroughs er nok at stramme den lidt på nuværende tidspunkt. 

 

_Dagens Sidespor #358

1. Da jeg fik den gode idé at forære min dreng et legetøjssværd i 4 års fødselsdagsgave. Jeg ved ikke hvad jeg havde troet? At han ville stille sig over i et hjørne og fægte sådan lidt forsigtigt med det? Der gik nøjagtigt halvandet sekund fra han fik det i hånden, til han havde spiddet Uma. “I’m a knight.” Man fristes til at tænke, at jeg i det mindste kunne have købt en 2-pak, så hun havde haft chancen for at forsvare sig.

2. Da begge piger, helt uventet, tog en lur samtidigt (halleluja) og jeg satte mig på en bænk i en park med udsigt til en legeplads. Og det pludseligt gik op for mig, at de børn, der løb og legede, jo for fa’en var børnene fra den “art camp”, Noah var på i den pågældende uge og dér, der var han sørme! Om jeg rejste mig og gik, for ikke at forvirre ham med min blotte tilstedeværelse, skulle han opdage mig? Nej, jeg tænkte lynhurtigt og valgte simpelthen at synke en anelse sammen på bænken, tage hat og solbriller på og iagttage ham på afstand. Yes.

3. Da Noah talte hvor mange børn jeg har (“børn og børn og børn og børn“) og jeg rettede ham og sagde “altså, jeg har jo kun tre” og han svarede “no, because you have daddy too!

1

_Dagens Sidespor #357

1. Da jeg nærmest på dato for min babys tre måneders fødselsdag, begyndte at fælde helt vildt, præcis som alle bøger foreskriver. Fandens altså, det er ikke just fordi, jeg kan prale med en kæmpe løvemanke i forvejen.

2. Da vores børnelæge begyndte at tale søvntræning uden først at spørge til hvordan babyen egentligt sover. “Hallo Doctor Knows Best, nu er vi på barn nummer tre og jeg har endeligt fundet fred med, sådan da, at babyen sover når den sover. Kan du ikke stikke piben ind og vente til du bliver spurgt?” Tænkte jeg. 

3. Da der pludseligt blev stille. For stille. Og jeg fandt mit barn på køkkengulvet med hele klør fem i en bøtte Nutella. Jeg blev ikke engang sur. Han havde kort forinden annonceret, at han gerne ville have Nutella. Point for selvhjulpenhed?

1

_Dagens Sidespor #356

Da Noahs pædagog spurgte til navnet på hans nye lillesøster:

Noah: “You know.

Hank: “Uhm no, I don’t know. Would you like to tell me?

Noah: “You know!

Hank: “No buddy, I promise you, I don’t know. What’s her name?

Noah: “YOU-KNO’!

Hank: “

Det er heller ikke nemt med de her navne, som udtales forskelligt på dansk og engelsk.

 

_Dagens Sidespor #355

Da jeg helt morstolt tænkte ved mig selv, at den yngste slet ikke har tendens til at give op og lægge sig til at sove under nakketræning, ligesom hendes ældre søskende begge havde for vane at gøre. Indtil jeg kom i tanker om, at det nok skyldes, at nakketræning ikke er noget, jeg sådan rigtigt har husket at prioritere endnu. Hun er 7 uger gammel idag. Yes.

1

_Dagens Sidespor #354

Når man er i tvivl om, om den overvældende trang til søde sager, kan tilskrives en art ammeappetit (og derfor naturligvis er helt legal) eller om der snarere er tale om god gammeldags trøstespisning, fordi tre børn under fire år trods alt er en stor mundfuld. 

 

_Dagens Sidespor #353

Da jeg fik en besked, hvor afsenderen spurgte til, hvorvidt jeg havde lyst til at Skype næste gang jeg havde “alenetid”, fordi det kunne være dejligt med en “voksensnak”, var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skulle svare. Legede i tankerne med noget i retning af følgende:

– Lad mig lige opremse mine børns alder for dig: 3.5 år, 2 år og 3 uger. Er det svar nok?

– Det er næsten sødt, som du formår at beskrive “alenetid” som noget man må formode, jeg har udsigt til at få indenfor nær fremtid.

– [Alle de sure emojis]

– [Alle de skuffede emojis]

– Næste gang jeg har “alenetid”, påtænker jeg at gå i bad. Eller på Instagram. Eller i slikskabet. Sandsynligvis i omvendt rækkefølge.

– Din besked giver mig lyst til at begynde udelukkende at kommunikere i GIFs.

– Jeg formår knapt at føre hele samtaler med min mand i øjeblikket, så… “voksensnak”?!

– Ja, det vil jeg rigtigt gerne. Hvad med engang i år 2027? Alternativt i år 2037 hvis vi vil være nogenlunde sikre på ikke at blive afbrudt.

– “Voksensnak” siger du? Betyder det at man ikke må snakke om børn? For det er jeg faktisk usikker på, om jeg er i stand til i øjeblikket.

– [Alle de overraskede og/eller forfærdede emojis]

– Du er sjov! Tak, jeg havde virkeligt brug for et godt grin efter (endnu) en nat med meget sparsom søvn. Det var da en joke, ikke? Ikke!

– Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal grine eller græde lige nu?!

– Alt ved din besked afslører, at det er 30+ år siden, at du selv havde små børn. Alene af den grund skal jeg forsøge at tilgive din klodsede måde at formulere dig på. Måske.

Det lykkedes mig vist at sende et svar, som kun var en lille smule spydigt. Det var naturligvis søvnmanglen der talte. Den veludhvilede Pernille er både høflig og rummelig.

 

_Dagens Sidespor #352 – 12 timer senere

M: “Så du har seriøst allerede overvejet, om du gerne vil have et barn nummer fire?

P: “Altså.. ja?!

M: “Selvom jeg synes, det har været en fucked up dag, er jeg såmænd ikke afvisende overfor idéen.

For the record fandt den her samtale sted, da to ud af tre børn sov sødt. Og hvad kan vi så konkludere? Vi ER vist ved at blive sindssyge.

 

_Dagens Sidespor #351

Da jeg fortalte mit barn, at vejrudsigten lovede forårsvejr med højt solskin og det hele og han lyste op i et stort, taknemmeligt smil og udbrød “THANK YOU, MOMMY!” Jeg fik endda også knus og kys. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at end ikke mødre kan kontrollere vejret.

 

_Dagens Sidespor #349

Situationer hvor man lige skal lede lidt efter det rigtige svar: Efter en to timers putning, hvor det lykkedes en selv at kæmpe imod søvnen og man i takt med, at barnets vejrtrækning blev tungere og tungere, lå og fantaserede om hvilken belønning man skulle have for det næsten-gennemførte maraton (en skål is? Te og chokolade? De der syrlige vingummibamser? Det hele? Men ellers går jeg selvfølgelig ikke ind for trøstespisning!) og barnet, der pludselig, med lysvågen og klar barnerøst, siger: “Mommy, I’m sleeping with my eyes closed.Nirvana var SÅ tæt på!

 

_Dagens Sidespor #346

Så, som de fleste småbørnsmødre, har jeg lidt meget at se til for tiden. Det har jeg indtryk af, er helt efter bogen. Hvad jeg måske synes, er en smule alarmerede er at jeg, om aftenen når børnene er puttet, finder umådelig stor tilfredsstillelse ved at benytte den her sorte og orange satan til at likvidere de fluer, som i dagens løb har forvildet sig ind i min stue. Bør jeg tale med nogen om det?

 

_Dagens Sidespor #344

Barnet vendte og drejede en plasticzebra i hænderne: 

N: “What’s this one hedder?

P: “Det er en zebra, skat.” 

N: “What’s this one hedder? I’ve never seen that one before!

P: “Det er en zebra, skat. Det er striber, du kan se der.

N: “What’s this one hedder? Den kravler.

P: “

Jeg har det ikke så fedt med insekter, husker du nok. Gudskelov var det bare en sølvfisk. [Lettet emoji]

2