_Kender du det?

Kender du det, at når andre siger: “Det kender jeg godt!“, så føles ens problem/dilemma/udfordring lige en anelse mindre? Ja, eller omvendt: Når andre fortæller om noget de bokser med og man selv kan nikke genkendende til hvert et ord. Som fx da en i mødregruppen fortalte, at de i øjeblikket er oppe 10-20 gange hver nat. Eller når jeg frustreret fortæller om, at jeg i en lang periode kun har haft held med at skifte mit barn stående. Barnet altså. Så sidder jeg på hug på gulvet, mens han forsøger at flygte. Han kan ikke overtales til at ligge ned imens. Nope!

Invitation: Hvad fylder lige nu? Hvad tumler I med derhjemme når det kommer til Jeres lille guldklump?

Her? Søvn og mad og sammenhængen derimellem.
Et barn der vågner hver 2-3 time hver nat og kun lader sig trøste ved mors bryst. Ikke en sut, ikke en tår vand, ikke fars stærke arme. Læs mere _Kender du det?

1

_Bare en lille tår mere!

Siden han var spæd, har barnet udsat huden på mit bryst for mangt og meget. Når han ammer er der den der løse hånd, som han tilsyneladende helst vil beskæftige på den ene eller anden måde. Første gang jeg lagde mærke til det, var da jeg jævnligt havde hudafskrabninger på halsen og midt på brystet. Han kradsede mig overraskende nok med de der små bløde babynegle. Så var der den fase hvor han klaskede med flad hånd. Ind imellem vinker han med strakte fingre og tommelfingeren boret ind i huden. Lige for tiden niver han. Jeg har ellers været ved at øve noget med at “ae ae, ae ae på mor!“, men lige i den situation finder han det åbenbart ikke nødvendigt at fare med lempe. Tjaeh, hans primære fokus må vel også siges at være at slubre mors magic milk i sig!
Nåja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det lede niveri ikke var medvirkende til, at jeg efterhånden er lidt træt af at amme. Og det er også efterhånden en hel del kilo drengebarn der sådan lige skal svinges op på mors skød og lægges til patten. Læs mere _Bare en lille tår mere!

2

_Sov nu! Bare en 12-14 timer i streg, tak!

Vi snakker tit om, at Noah udvikler sig så hurtigt, at når først vi opdager, at han er kommet ind i en ny fase, så er han mere eller mindre på vej ind i den næste. Så jeg føler mig ret bevidst om den gode gamle sang med at “alt er en fase”. Alligevel har det ligesom bidt sig fast hos mig, at Noah er et nemt barn. Fordi det var han i starten og så har jeg ligesom fået ind i hovedet, at det er hans personlighed at være nem og ligetil. Hvilket faktisk er ganske befriende for det meste, for så holder jeg på en måde fast i en positiv selvfortælling om det at være mor. Men andre gange kan det også være hårdt, for der er fandme ikke noget nemt over at have et barn, der ikke sover ordentligt om natten.

Invitation: Hvad bøvler I med lige nu? Og hvad med den nattesøvn? Kan du huske hvordan det er at sove bare nogenlunde uafbrudt?

5

_Nej hvor spændende, skat, men PRØV LIGE AT SE HER!

En sagde: “Bare vent, når han begynder at kravle, er han pludselig i ALT!” Jo… Det passer! Man kan endda høre forskel på, når han kravler tilfældigt rundt og når han kravler målrettet mod noget bestemt. Og det er som oftest et åbent skab (med det fine porcelæn naturligvis), en affaldspose der står midlertidigt ved døren eller nogle ledninger. Ja, eller toiletbørsten. Vi HAR været der. Flere gange.

Læs mere _Nej hvor spændende, skat, men PRØV LIGE AT SE HER!

2

_Alt er en fase #101

Når folk spørger, svarer jeg som regel, at Noah er et nemt barn. For det er min klare opfattelse, selvom jeg ikke selv har andre børn at sammenligne med. Det samme gælder når det kommer til fødslen. Men som alle andre børn, gennemgår den lille lort forskellige faser, som skiftevis sætter min tålmodighed på prøve og gør mig usikker på, om jeg træffer de rigtige valg.
Lige nu er den største udfordring med ham, når man ser bort fra den evige mangel på søvn naturligvis, at han er på nippet til at begynde at kravle, men det sjoveste i verden er at få lov at stå og gå. Det første kan han fint ligge og øve sig på uden den store hjælp, men det bliver hurtigt kedeligt. Det andet kan han fortsætte med virkeligt længe, dog skal han jo have hjælp til at komme rundt på to ben. Så er der også noget med motorik og udvikling af de to hjernehalvdele der gør, at jeg helst vil have, at han faktisk lærer at kravle før han kan gå. Men når det står mellem en dreng der efter kort tid ligger og klynker eller et barn med et smil der fylder hele det lille ansigt (og afslører de to små tænder, som han har nu), så er det da nærliggende at skide på motorisk udvikling og bare lade ham spæne rundt på stuegulvet med hans små hænder i mine.

Invitation: Hvad oplever du som den mest nærværende udfordring i øjeblikket, når det kommer til dit barn/dine børn?

2