_Tanker fra Moderskabet #117

Næsten alle jeg kender med børn, har gjort en dyd ud af at pointere, at hvad end ens barn gennemgår, så er det en fase. Lige nu er vi i en fase, hvor jeg prioriterer at spise morgenmad over at komme i bad om morgenen, for der er kun tid til én af delene og de kan dårligt gøres samtidigt. Og det selvom jeg faktisk er blevet ret god til at gøre ting med én hånd. Alt er en fase, alt er en fase, alt er en fase!

_Tanker fra Moderskabet #116

I starten kunne jeg pludselig blive bange for, at han bare døde lige pludseligt. Jeg rykkede hans seng helt tæt på vores, så der ikke var noget gulvplads imellem de to senge, og jeg måtte kravle i seng fra fodenden. Ellers syntes jeg, at han var langt væk. Jeg var nervøs for, om han kunne blive kvalt i sit eget gylp og trods heftige sommertemperaturer, turde jeg ikke tænde for airconditionen om natten af frygt for, at hans små søde klynk blev overdøvet af maskinens brummen. Tænk hvis han havde brug for mig og jeg bare lå der og sov! Nu har han været her i noget tid og jeg begynder at stole på, at han er kommet for at blive. Jeg er ikke længere nervøs for, at han ligger død i sin seng, når jeg vågner om morgenen, men igår blev jeg mindet om, at han nok skal få sin del af klumsede knubs og op-igen-skrammer, da han bankede læben ned i gulvet og græd hjerteskærende i 15 sekunder. Så tænkte jeg, at jeg hellere må begynde at lade op på kiss and make it better-fronten.

_5 om mit NYU ophold

  1. Kort efter fødslen, fik Noah en alarm om anklen. Alarmen ville gå af, hvis den, og dermed Noah, pludselig befandt sig få etager under fødsels- og barselsgangen. Da den venlige portør kørte os fra fødegangen til barselsgangen, kunne vi ikke komme med en elevator, før de midlertidigt slog alarmen fra. Alarmen blev klippet af med en særlig tang, da vi var blevet udskrevet, men ikke et minut før.
  2. Af sikkerhedshensyn skulle al transport med en baby på hospitalets gange, foregå med babyen i en vugge på hjul. Man måtte gerne sidde eller ligge med sin baby i den store hospitalsseng, men det var ikke tilladt at sove med ham i sengen. Også af sikkerhedshensyn. Læs mere _5 om mit NYU ophold

_Dagens Sidespor #107

Noahs tånegle trænger virkelig til at blive klippet, men jeg tør bare ikke gøre det! “Det er farens job“, sagde Mathias, og så glemte vi det igen. Barnet har jo sokker på det meste af tiden! Idag kom jeg i tanker om det igen og så for mig hvordan vi på et tidspunkt ender hos børnelægen, som må henvise os til en særlig fodspecialist for at få klippet det stakkels barns klør. Og børnelægen ville ryste på hovedet og tænke “hvor svært kan det være! Sikke en omgang forældresvigt!

_Dagens Q&A #101

For nogle måneder siden, købte jeg en “Q&A a Day Diary” i den yndigste lille butik i Park Slope, efter en tur til lægen med Noah. Den er perfekt, fordi man får skrevet dagbog hver dag, reflekterer i nogle få minutter, men ikke på den traditionelle “hvad har jeg så lavet idag“-måde.

Det er bare så godt til min ammehjerne med et lille tænketidspunkt hver dag. Som for eksempel:

Q: Was today typical? Why or why not?

A: Absolut ikke! Min mor er på besøg fra Danmark over weekenden, og jeg har været ude og drikke kaffe selv. Altså som i alene og uden en baby på armen. Jeg drak to latte og var helt rystenpåhænderneagtigt speedet da jeg kom hjem og lidt forvirret over at jeg pludselig havde savnet Noah lidt. Bare lidt, ikke!

Invitation: Besvar gerne dagens spørgsmål. Enten for dig selv eller her i kommentarfeltet.

_5 om min Brooklyn barsel

1. Jeg opdagede cirka halvvejs i min graviditet, at jeg allerede var stresset over, hvordan jeg skulle kunne nå at lære min kommende baby at kende på ganske få måneder, før jeg skulle tilbage til en arbejdsuge på 40+ timer. Så jeg tog konsekvensen og sagde mit job op, for at kunne tage en længere barsel end de tre måneder (uden løn) som jeg havde ret til.

2. Her får man ikke en mødregruppe per automatik, som man kender det i Danmark. Ej heller er der besøg af sundhedsplejersker. Vi bor i et Brooklyn-nabolag hvor der primært bor unge hipstertyper og spansktalende familier fra Puerto Rico, så at samle min egen mødregruppe i gåafstand hjemmefra er noget af en udfordring.

3. Mathias er selvstændig og jeg er lykkelig for, at vi derfor har friheden til at planlægge vores tid præcis som vi har lyst. Vi har dog etableret en slags hverdagsrutine, hvor han er væk hjemmefra i otte timer om dagen, typisk 8-16, og i det tidsrum er det for det meste bare Noah og jeg der hænger ud derhjemme og i nabolaget. Jeg tager næsten ikke til Manhattan længere. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi jeg ikke rigtigt skal noget derinde. Jeg er i sandhed blevet en Brooklyn mommy!

4. Selvom vi bor i USA, holder jeg mig primært til danske retningslinier, når det kommer til anbefalinger om påklædning, amning, spisning osv. Min bedste ven er internettet i den sammenhæng og jeg er efterhånden dronningen af Google!

5. Folk er ualmindeligt søde, når vi kommer trillende med barnevognen. Vi får lidt samme reaktion, som jeg selv har, når folk kommer gående med en virkelig sød hund… De kan ikke lade være med at komme med kommentarer om Noah og vi hører dagligt ting som “oh my god, LOOK at those eyes!” Og “god BLESS him!” Nabolagets særling var til gengæld helt vild med vores barnevogn og råbte for nyligt tværs gennem parken “YO, that stroller is MAD COOL! It’s like a transformer, right!? I LIKE that! God BLESS!

_Tanker fra Moderskabet #113

Det går jævnligt op for mig, at Noah skal flytte hjemmefra en dag, og jeg får en øjeblikkelig impuls til at pakke ham ind i vat og passe på ham som gjaldt det livet. For nyligt gik det op for mig, at når han flytter hjemmefra, kan det være at han oplever modgang i livet og bliver ked af det, så jeg skrev trist til min veninde, at det havde jeg fældet en tåre over. Hun svarede noget i retning af: “Jeg er ked af at sige det, men har du tænkt over, at han måske kommer til at opleve nederlag før han engang flytter hjemmefra?” Så langt havde jeg slet ikke tænkt!

_Min lede veninde

Jeg har en veninde, som inviterer sig selv på besøg engang imellem. Hun kommer selvom jeg egentlig ikke lige har overskud til at hænge ud og hun bliver også altid hængende længere end godt er, og jeg kan sjældent finde ud af at smide hende ud. Hun spørger aldrig rigtigt ind til mig, men alligevel snakker hun kun om mig. Altså om sine antagelser om mig. Hun begynder bare at plapre derud af, ganske uopfordret, med ting som “har du egentlig overvejet, at hvis du skal have 3-4 børn, så er det der med at tage sig af et spædbarn jo nærmest en livsstil!” Eller “selvom du selv synes, at du er en god mor, så er der jo ingen garantier her i livet, vel! Jeg mener, Noah kan jo faktisk godt gå hen og blive mærkelig alligevel, ikke!” Eller “hvordan var det egentlig at du fik bildt dig selv ind, at det måske var nok BARE at være nogens mor!?
Hvis min lede veninde fandtes i virkeligheden, er jeg ret sikker på, at jeg havde klikket på unfriend for længe siden og helt holdt op med at tage telefonen når hun ringer. Desværre bor hun indeni mig.

Invitation: har du en led veninde og hvad plejer hun at snakke løs om?

_Dagens Sidespor #104

Når man som udenlandsdansker opfinder sit eget Sønderjyske for sjov og gylp derfor konsekvent er begyndt at hedde gylf! På den anden side skal barnet nok få nok at se til med at lære både dansk og engelsk, så hvorfor ikke tilføje en falsk dansk dialekt også?!