_Min lede veninde

Jeg har en veninde, som inviterer sig selv på besøg engang imellem. Hun kommer selvom jeg egentlig ikke lige har overskud til at hænge ud og hun bliver også altid hængende længere end godt er, og jeg kan sjældent finde ud af at smide hende ud. Hun spørger aldrig rigtigt ind til mig, men alligevel snakker hun kun om mig. Altså om sine antagelser om mig. Hun begynder bare at plapre derud af, ganske uopfordret, med ting som “har du egentlig overvejet, at hvis du skal have 3-4 børn, så er det der med at tage sig af et spædbarn jo nærmest en livsstil!” Eller “selvom du selv synes, at du er en god mor, så er der jo ingen garantier her i livet, vel! Jeg mener, Noah kan jo faktisk godt gå hen og blive mærkelig alligevel, ikke!” Eller “hvordan var det egentlig at du fik bildt dig selv ind, at det måske var nok BARE at være nogens mor!?
Hvis min lede veninde fandtes i virkeligheden, er jeg ret sikker på, at jeg havde klikket på unfriend for længe siden og helt holdt op med at tage telefonen når hun ringer. Desværre bor hun indeni mig.

Invitation: har du en led veninde og hvad plejer hun at snakke løs om?

_Dagens Sidespor #104

Når man som udenlandsdansker opfinder sit eget Sønderjyske for sjov og gylp derfor konsekvent er begyndt at hedde gylf! På den anden side skal barnet nok få nok at se til med at lære både dansk og engelsk, så hvorfor ikke tilføje en falsk dansk dialekt også?!

_Hovmod står for fald

I virkelig lang tid gik jeg og manglede inspiration til hvilke små øvelser eller lege, jeg kunne lave med Noah til daglig. Jeg var rædselsslagen for, at han gik og var understimuleret. Jeg mener, for det meste er det altså bare ham og mig der underholder hinanden i løbet af dagen. Også selvom vi, når vi var til tjek hos lægen, ikke fik andet end roser, var jeg overbevist om, at de måtte have overset noget. Igår fandt jeg et par hæfter som familiens velmenende sundhedsplejersker havde sendt til os kort efter fødselen. Fed titel i øvrigt: “Spædbarnet bevæger sig – Giv det en hånd!” Dem havde jeg så pakket væk i et anfald af oprydningstrang med et “håhåhå, jeg ved da udmærket godt hvordan man leger med en baby! Eller… Det gør jeg faktisk overhovedet ikke, men hvor svært kan det være!?” Nu ligger hæfterne fremme, også selvom de er orange på halvfemsermåden, og jeg er sandsynligvis ekspert i sanglege for de mindste inden du kan nå at stave dig igennem Bro Bro Brille!

Invitation: Lad mig høre! Hvilke lege leger du med dit barn og hvor finder du inspiration til nye måder, at beskæftige poden på?

_Sådan kom Noah til verden – Del II

Jeg sagde lige til Mathias, at det var gået så fint med at skrive første del af Sådan kom Noah til verden, og nu syntes jeg pludselig ikke at jeg kunne huske særligt meget fra resten af forløbet. Det er der nok en grund til. Jeg mener, det gik jo kun én vej, og den vej var rimeligt smertefuld, så både krop og hjerne må siden have samarbejdet om, at lægge mange af indtrykkene på hylden, så jeg – måske – på et tidspunkt kunne få den tanke, at det er en god ide at føde endnu en baby. Hvor var jeg? Nå jo…: Læs mere _Sådan kom Noah til verden – Del II

_Sådan kom Noah til verden – Del I

Da vi gik til fødselsforberedelse, opfordrede Shara os til at skrive fødselshistorien ned, når den tid kom. Hun sagde, at man hurtigt glemmer de små detaljer, men at netop ens egen historie kan være helt særlig at tage frem igen og igen som årene går og ens lille baby bliver større. Selv, fortalte hun, har hun gjort det til en tradition at fortælle sin søn om hvordan han kom til verden, hvert år på hans fødselsdag. Det har jeg endnu ikke besluttet, om jeg vil gøre med Noah, men jeg vidste med det samme, at jeg ville skrive historien ned på et tidspunkt. Så fødte jeg. Læs mere _Sådan kom Noah til verden – Del I